Thomas Wagner Nielsen . dk

Om virkelighed, energi og frygt

  • sep 30

    Del 3 af artikel; originalen findes på http://www.rense.com/general83/dk.htm.

    Af Philip Jones 3. oktober 2008.

    Oversat til dansk 2009-09-30 af Thomas Wagner Nielsen.

    “Danmark opfylder bestemt kriteriet ovenfor og kan siges at falde indenfor omrÃ¥det af den mulige beskrevne udvikling. Det er beliggende pÃ¥ den nordlige spids af Europa og har en tradition for relativ isolationisme. Det har en lille og medgørlig befolkning pÃ¥ grund af mange Ã¥rtiers pÃ¥tvungne socialistiske overbevisninger, og igennem historien en bureaukratisk regering. Det er sammen med Norge og Sverige historisk set blevet opfattet som værende pÃ¥ den helt yderste rand af europæisk kultur og derfor generelt af lille interesse for hovedgruppen af europæisk liv. Men mest perfekt, og indtil for ganske nyligt, har det været, og er stadig i stor grad, særdeles ensartet.

    Som et tillæg til dette var tilstedeværelsen af et ‘pÃ¥ stedet’ lokalt kulturfænomen:

    Janteloven:

    I Danmark gik det op for ‘de sammensvorne’ at fundamenterne for masse-sindskontrol havde været tilstede i mindst et Ã¥rhundrede cirka, i formen af den uskrevne kode kendt som Janteloven. Janteloven er den nordiske udgave af ‘Tall Poppy’-syndromet. Den blev navngivet og beskrevet af den danske forfatter Aksel Sandemose i hans roman ‘En flygtning krydser sit spor’ omkring 1933, hvor han skriver om den lille opdigtede nordlige by ‘Jante’, hvilken er formet efter og typisk for alle smÃ¥ danske (og sandsynligvis norske og svenske) samfund i begyndelsen af det 20. Ã¥rhundrede, hvor anonymitet er umuligt. Der findes ti grundregler i denne ‘lov’, men de er alle variationer over dette enkelte tema;

    “Du skal ikke tro, at du er noget, eller at du er bedre end os”.

    De, som ikke overholder denne ‘lov’ og opfører sig i overensstemmelse med den, bliver set pÃ¥ med mistanke og fjendtlighed. Sandemose tilføjede en ellevte regel, som han formulerede som et spørgsmÃ¥l; “Tror du, at jeg ikke ved noget som helst om dig”? Dette er den antydede trussel om kraftig kritik, at andre i samfundet vil vide noget om dem, som vover at overtræde, der senere kan blive brugt imod dem. Reglerne bliver ikke kun brugt udadtil; Danskere bruger dem i samme grad og instinktivt pÃ¥ dem selv. Dette betyder at reglerne fra denne Jantelov skaber en tilstand af tilbageholdt individualitet, hvor man ikke ønsker eller tør være enten for højt over eller for langt under andre socialt eller økonomisk.

    Med denne næsten ondartede og ødelæggende subkultur allerede tilstede, var det ikke tilfældigt og ogsÃ¥ i nogen grad praktisk (dvs. for de sammensværgende) at de sociale ingeniører og deres Illuminati-hjælpere og bankmænd besluttede sig for Danmark og de andre nordiske lande som stedet for, hvad der kun kan benævnes, et ‘masse-sindskontroleksperiment’.

    Uddannelse:

    Uddannelse er en af det danske velfærdssystems ‘hellige køer’, og det tog mig et stykke tid at regne ud, hvordan og hvorfor en stat ville finansiere og støtte den fortsatte uddannelse af ikke kun de meget begavede langt ind i deres tyvere, men som en oplevelse som gæsteunderviser pÃ¥ Odense Universitet i 1990′erne viste mig, ogsÃ¥ de ganske gennemsnitlige. Yderligere forvirrede ’skubbe og mase’-teknikken mig pÃ¥ samme mÃ¥de, brugt til at slæbe voksne mennesker tilbage i uddannelse via VUC-programmet. Hvad drejede det hele sig om? Social ligestilling? Det tror jeg ikke.

    Indførelsen af statskontrolleret uddannelse enten i Danmark eller andre steder i ‘Vesten’ var ikke, ej heller pÃ¥ det kontrollerende niveau, tiltænkt at uddanne overhovedet. Den sidste ting en diktator vil have er en virkelig uddannet, frisindet og intelligent befolkning. Den var, og er, midlet til i almindelighed at indoktrinere en livslang fornemmelse af virkelighed, der passer til modellen ønsket af Staten og skjulte manipulatorer.

    Til deres tiltænkte samfund krævede de danske planlæggere en type person, der tænker kollektivt og undertrykker sin individualitet til fordel for gruppen, er teknologisk orienteret, og socialt veltilpasset. Til dette mÃ¥l blev uddannelsessystemet dybt forandret gennem 1950- og 1960′erne. Fra at videregive viden blev dets mÃ¥l ændret til det at styre social opførsel.

    Som Alistar Crowley korrekt antyder, hvis statsuddannelses-finten skulle blive succesfuld, ville den være nødt til at blive rettet mod børn i en ung og modtagelig alder. I Fagre Nye Verden skrevet i de tidlige 1930′ere beskrev Huxley et samfund med total kontrol, hvori børn blev opflasket i kommunale vuggestuer, trænet op fra fødslen til at acceptere, hvad Staten bad dem gøre.

    Ligesom laboratorierotter fik børnene elektrochok, hvis de gjorde noget som helst uacceptabelt i forhold til programmeringen. En af scenerne har spædbørn kravlende mod billeder af blomster og fugle, kun for at blive stødet, fordi Staten ikke ville have dem til at holde af naturen. En form for dette foregÃ¥r i dag pÃ¥ tværs af hele samfundet, eftersom folk bliver straffet med diverse metoder for ikke at opføre sig pÃ¥ mÃ¥der acceptable af Staten og belønnet, nÃ¥r de spiller spillet som krævet.”

    Philip Jones blogger på http://righteousalliance.blogspot.com og skriver artikler på http://www.rense.com.

  • sep 28

    Del 2 af artikel; originalen findes på http://www.rense.com/general83/dk.htm.

    Af Philip Jones 3. oktober 2008.

    Oversat til dansk 2009-09-27 af Thomas Wagner Nielsen.

    De nye totalitæere.

    Der var ingen grund til at den ‘Nye Totalitarisme’, der var blevet valgt af de konspiratoriske manipulatorer skulle ligne den gamle model med tvangsregering, der er beviseligt ineffektiv, og unødvendig i en tidsalder med avanceret teknologi, især i et relativt kontrolleret miljø sÃ¥som Danmark. I sin bog beskriver Huxley ‘Arkitektens’ mÃ¥l perfekt. Han skriver:

    “En virkelig effektiv totalitær stat ville være dén, hvori den almægtige ledelse bestÃ¥ende af politiske chefer og deres hære af ledere kontrollerer en befolkning af slaver, som ikke er nødt til at blive tvunget, fordi de elsker deres slaveri.”

    For enhver, der ikke er født og opvokset i dette land, og i besiddelse af et rimeligt niveau af bevidsthed, er jeg ret sikker pÃ¥, at de vil genkende parallellerne med Danmark, som det er i dag. SÃ¥ hvordan skulle den tilstand af samtykke opnÃ¥s? Huxley besvarede selv dette spørgsmÃ¥l; “Fagre Nye Verden afhænger af økonomisk sikkerhed; uden den er kærligheden til slaveri umulig.” Og i dette finder vi grundlaget for ‘Den Nye Danske Model for Totalitarisme’. Danmark løste problemet med permanent sikkerhed og afskaffede det for størstedelen, sammen med de mere Ã¥benlyse former for social ulighed, for mange Ã¥r siden. Hun er blevet hjulpet i dette af halvandet Ã¥rhundrede med relativ fred og isolation og indtil for ganske nylig neutralitet, og ved at være lille og let regeret. Økonomisk sikkerhed i sig selv vækker ikke nødvendigvis en kærlighed til slaveri. Andre betingelser er en forudsætning; pÃ¥ ledernes side, en grundig forstÃ¥else af samspillet mellem økonomi og magt; og pÃ¥ den kontrolleredes side, en ubevægelig underkastelse i forhold til myndigheder og ærefrygt for eksperten. Og i begge tilfælde, en afsky imod individualitet, et instinkt for det kollektive, identifikation med og tilbedelse af Staten, og en forkærlighed for bureaukratisk regering. Danmark opfylder det ovenstÃ¥ende og lidt til. Danskere elsker virkelig deres arbejde!

    Programmering af masserne:

    PÃ¥ dette sted er det nyttigt at tage en pause fra Huxley’s fremtidsvision og tage et kort kig pÃ¥ Orwell’s 1984. Danskerne har vist styrken af den form for betydningsmæssig manipulation Orwell kaldte ‘nysnak’ dvs. at ændre ord til at betyde noget andet. For eksempel, sÃ¥som pÃ¥ engelsk, at sige til én, at du mener vedkommende er speciel eller fin er meget positivt og rosende. PÃ¥ dansk fÃ¥r begge negative bibetydninger. ‘Speciel’ bliver til mærkelig og ‘fin’ antyder, at “du tror, du er bedre end os”. PÃ¥ denne mÃ¥de kan menneskelig tanke ledes og uønskelige begreber elimineres, fordi mÃ¥derne at udtrykke dem pÃ¥ er blevet fjernet.

    Som forsker Michael Bailey skrev, “I denne virkelighed er sprog hovedvejen, hvorpÃ¥ vi kommunikerer vores tanker. Den gradvise og bevidste udvaskning af ordforrÃ¥det af dem, som ønsker at kontrollere os, fjerner muligheden for nogen som helst uønskede ideer, for uden ordene til at formulere disse ideer, kan vi ikke engang begynde at udtænke dem.”

    I det danske sprog, antyder frihed ikke endnu, som det gør i Orwell’s ‘Sandhedsministeriet’, nogen form for ’slaveri’, men det antyder dog et element af ‘underkastelse’ til Kollektivet eller Bikuben, og med god virkning er et stærkt ord i ordforrÃ¥det for enhver modstand derfor blevet neutraliseret effektivt. PÃ¥ samme mÃ¥de er det yderst svært at bruge vendinger, der er andet end til fordel for Staten, fordi alle ordene indenfor det felt er blevet positivt ladede pÃ¥ samme mÃ¥de som ’speciel’ og ‘fin’ er blevet det negativt.

    SÃ¥ hvordan programmerer et sammensværgende statsapparat en hel nation af folk ind i en tilstand af accepteret slaveri og tilpassethed? Gennem statsuddannelse, de forenede stats-/virksomhedsmedier, opbakningen om og støtten af vacciner ødelæggende for immunforsvaret og stoffer, sÃ¥som antidepressiver benyttet til klinisk at justere ikke-tilpasset opførsel, ved siden af den mÃ¥lbevidste tilsætning af giftstoffer i fremstillingsprocessen for mad og drikkevarer, hvilket ‘fordummer’ og adskiller folk fra deres evne til tænke selv. Oveni dette, støtten af afvigende seksuelle vaner, pornografi og fejlagtige ideologier sÃ¥som feminisme og I har jer en blanding, der er garanteret til kunne at forvirre og tryllebinde en befolkning til at tænke nøjagtigt, hvad du vil have dem til og opføre sig derefter.

    Som jeg har forklaret ovenfor, er min pÃ¥stand at Danmark og danskerne sammen med de andre nordiske lande er blevet brugt som en testzone for masseprogrammeringen af hele befolkninger. Et laboratorieeksperiment udført for at teste og afprøve de systemer, der skal introduceres pÃ¥ en tværkontinental skala engang i den nære fremtid. Hvis man ville udføre sÃ¥dan et eksperiment, ville bestemte betingelser være ønskelige. Som ethvert nyttigt sted for forskning, er et niveau af isolation og distance væsentligt. Antallet af forsøgspersoner er nødt til at være stort og varieret nok til give projektet gyldighed, men ikke sÃ¥ stort at muligheden for at miste  kontrollen bliver en faktor. Forsøgspersonerne selv bliver nødt til at have karaktertræk, der i almindelighed findes indenfor og udenfor ‘mÃ¥lzonen’, dog medgørlige nok til at tillade pludselige og uventede ændringer i programmet, og som et hovedpunkt, fuldkommen manglende enhver tendens til oprørskhed og ikke-tilpassethed.”

    Philip Jones blogger på http://righteousalliance.blogspot.com og skriver artikler på http://www.rense.com.

  • sep 25

    Del 1 af artikel fra http://righteousalliance.blogspot.com.

    Den originale artikel findes på http://www.rense.com/general83/dk.htm.

    Oversat til dansk 2009-09-25 af Thomas Wagner Nielsen.

    DK ultra – opbygning af den sindskontrollerede stat

    Af Philip Jones 3. oktober 2008.

    “Masse-sindskontrollen af en befolkning kan defineres, som den avancerede udøvelse af kontrol ved at benytte evnen til at holde folk undertrykket men dog tilfredse.” Tavistock-instituttet for menneskelige relationer 1954.

    Bikuben:

    At besøge Danmark og at leve i Danmark er to totalt forskellige sindstilstande. For den besøgende, er det ganske rigtigt et grønt og behageligt land. Lille og ryddeligt med en tilsyneladende glad og gæstfri bred befolkning. Man overser de smÃ¥ ting, de smÃ¥ irritationsmomenter og besynderligheder, fordi man er pÃ¥ ‘ferie.’

    Det er, nÃ¥r man lever der permanent, at de samme ’smÃ¥ ting,’ ’smÃ¥ irritationsmomenter’ og besynderligheder begynder at indbyde til spørgsmÃ¥l. Hvorfor er det, at hovedparten af danskere er sÃ¥ ens? De klæder sig ens pÃ¥, har den samme frisure, gÃ¥r ens og snakker ens. De bruger de samme sætninger ofte og mange gange, spiser den samme mad, har de samme fritidsinteresser og lever næsten deres liv som efterabere, med kun lidt eller ingen variation af temaet. Jeg accepterer, at dette er en grov generalisering, men tror pÃ¥ den er gyldig alligevel. Der findes selvfølgelig undtagelser, og til de modige individer giver jeg min respekt og min beundring. Hvordan eller hvorfor de ’smuttede igennem nettet’ er forbigÃ¥et min opmærksomhed. Men de er i mindretal i enhver betydning af ordet, og det gør dem sandelig mere prægtige.

    Ethvert land og folk har deres nationale kendetegn, men i Danmark strækker det sig længere end dette, fordi igen, og jeg understreger her, at jeg refererer til størstedelen af danskere, er befolkningen sygelig angst og tilpasset og har en absolut og dyb mistillid til alle ting og indflydelser af udenlandsk oprindelse. For dem der sÃ¥ TV-serien fra De Forenede Stater, ‘Star Trek Den Næste Generation’, tÃ¥ler den kollektivistiske og robotagtige fremmede kraft kendt som ‘Borg’ en sammenligning, om end én der indrømmet er ret ekstrem. (’Borg’ værende et dansk ord er faktisk noget af et tilfælde). Vidste Gene Roddenberry mere end han røbede?

    Danskere udviser en ‘bikube’-mentalitet, klamrende sig til hinanden efterhÃ¥nden som den ydre verden kommer tættere pÃ¥ og laver revner i deres fabrikerede og beskyttede isolation, og de holder godt fast i deres bidronning, Velfærdsstaten, med hvilken de har et nærmest metafysisk bÃ¥nd.

    I denne afhandling vil jeg præsentere en hypotese baseret på min egen efterforskning, observationer og oplevelser, både faktiske og indirekte, og efterforskningen foretaget af andre, der bevæger sig i den samme arena, som jeg tror på vil vise, at den bevidste sindsprogrammering af det danske folk har været undervejs siden slutningen af 2. Verdenskrig.

    Mønster-totalitæerne:

    Bekræftelsen af to af det tyvende Ã¥rhundredes store undergangsprofetier er i denne tid med globalt brud fascinerende pÃ¥ en pervers mÃ¥de. Vi mennesker elsker at føre bevis for, at vi selv er uperfekte og har fejl. De to pessimistiske fremtidsvisionærer, som jeg taler om, er selvfølgelig George Orwell og Aldous Huxley. Deres respektive undergangsladede nekrologer for fremtiden er allerede blevet gjort til en folketradition; disse to klassiske mareridt om, hvad der højst sandsynligt venter os, er Orwell’s 1984 og Huxley’s Fagre Nye Verden.. Strækkende sig over krigsÃ¥rene mellem 1939 og 1945 har disse bøger allerede vist, at de blev skrevet med den tilsyneladende profetiske gave. Begge forudsÃ¥ en verden, hvori videnskabens fremgang fremkalder en ny type herskerklasse med hidtil utænkelige beføjelser. Begge skrev manuskriptet til den endegyldige underdaniggørelse af mennesker under en revolutionerende krydsning af teknologiske manipulatorer og politiske ledere.

    Begge værker forudser samme slags afslutning, men det ser ud til at grundprincipperne i Fagre Nye Verden er blevet taget i brug her i Danmark, hvor Huxley’s roman er obligatorisk læsning pÃ¥ mange voksenuddannelseskurser. Hvorimod 1984, der beskriver den logiske konklusion af et Marxistisk socialist-diktatur, eller mere korrekt i det enogtyvende Ã¥rhundrede et kommunitarisk ét af slagsen, er blevet indført i de lande, hvor befolkningen er mere tilbøjelig til at protestere og gøre oprør imod tyranniets uretmæssige indtrængen, sÃ¥som i USA, Frankrig, Storbritannien og Nordirland og nogle af de tidligere lande i østblokken, nu viklet ind i den fascistiske EU-stat..”

    Philip Jones blogger på http://righteousalliance.blogspot.com og skriver artikler på http://www.rense.com.