-
Fokusér på at opbygge dit eget imperium
sep 5Artikel fra http://briankim.net.
Den originale artikel findes pĂĄ http://briankim.net/blog/2006/07/focus-on-building-your-own-empire/.
Oversat til dansk 2008-04-29 af Thomas Wagner Nielsen.
“Fokusér på at opbygge dit eget imperium
Af: Brian Kim – D. 27. juli, 2006
Jeg tror, en masse mennesker har en dårlig vane med at sammenligne dem selv med andre mennesker. De kigger på deres venner, skolekammerater, naboer og ser i dem alle, de ting de vil have, som de ikke har (også kendt som græsset er grønnere). Den lækre bil, masser af venner, køn kæreste, hus, osv. Dette kan forårsage en mængde problemer såsom depression, følelser af utilstrækkelighed, jalousi, vrede, osv., som alle er meget usunde for sindet og kroppen.
Mit hĂĄb med denne artikel er at overbevise folk om ikke at sammenligne dem selv med andre.
Hvordan?
Betragt dit liv som dit eget imperium.
Fokusér så på at bygge det op.
Lad VÆRE med at fokusere på andre menneskers imperier (deres liv). Lad være med at bekymre dig om fyren med den oversmarte BMW, eller den vidunderlige kæreste, eller det dejlige hus og job.
Koncentrér dig om at opbygge DIG EGET IMPERIUM.
Lad mig bruge et eksempel som jeg lærte fra en af mine tidligere kolleager for at forklare, hvad jeg snakker om. Denne kollega, (vi kalder ham Tom for privatlivets skyld), ELSKEDE at tale om brydning. Hvis du så meget som hviskede ordene “body slam”, ville han dukke op ud af den blå luft og snakke om, hvordan Hogan knaldede Kæmpen ned ved Brydningsgalskab [amerikansk TV-serie] og hvordan det var det største øjeblik nogensinde. Jeg laver et sidespring.
Han forklarede mig hele brydningens historie, i de forskellige pauser og frokoster vi fik. Som den venlige lytter jeg er, lyttede jeg anspændt og nikkede høfligt undervejs.
Efter hvad jeg kunne huske fra vores detaljerede samtale, var der i 1990′erne to brydningsselskaber, der sendte deres forestillinger på TV.
Den ene var WWF (World Wrestling Federation) [Verdensforbundet for Brydning], ledet af Vince Mcmahon og den anden WCW (World Championship Wrestling) [Verdensmesterskabet i Brydning], ledet af Eric Bischoff.
Indtil det tidspunkt dominerede WWF TV-seertallene. Alligevel begyndte WCW at vinde fremdrift. Eric Bischoff’s primære mål var at overgå WWF i TV-seertal, hvilket senere blev kendt som “Mandag-aften-krigene” (Mandag aften var, når begge selskaber sendte deres forestillinger på samme tid). Bischoff var opsat på at overgå WWF-seertallene for enhver pris.
For at gøre det begyndte Eric Bischoff at sende sine forestillinger direkte mandag aften. Desuden lækkede han, før hans forestilling (WCW) blev sendt, resultaterne af de tidligere optagelser af WWF-forestillingen for at lokke WWF-publikum til den direkte WCW-forestilling. Denne taktik virkede i temmelig lang tid. Jeg mener, han overgik WWF i over et år i seertal.
Hvad gjorde WWF? Satte de alt deres energi og fokus ind pĂĄ at slĂĄ WCW? Blev de forfjamskede, vrede, opslugt af jalousi?
Nej.
De arbejdede istedet på at udvikle deres egne talenter. De arbejdede på handlingen. De skabte bedre figurer og ændrede konstant ting, som ikke fungerede indenfor deres eget selskab.
WCW’s eneste mål var at slå WWF Mandag Aften. De gjorde hvad som helst for at få det til at ske. Problemet var, at de ikke fokuserede på at opbygge deres eget selskab (imperium). De havde for travlt med at fokusere på det andet selskab.
Som en følge deraf herskede der kaos indenfor WCW. Beslutninger blev bogstavelig talt taget sekunder før forestillingen blev vist, og forvirring blev stadig mere udbredt indenfor organisationen.
Hvad blev resultatet? Fordi WWF fokuserede på at opbygge deres eget imperium, dominerede det tilsidst seertallene og førte til, at WWF købte WCW. De købte også ECW (et andet selskab indenfor brydning). WWF står i dag ubesejret indenfor underholdning i brydningssporten.
Alt sammen fordi formanden for WWF besluttede sig for at fokusere pĂĄ at opbygge sit eget imperium og ikke bekymre sig om de andre.
Nu håber jeg ikke, du ud fra denne artikel udleder, at du burde isolere dig selv i en hule og blive eneboer. Du bør stadig være bevidst om, hvad der sker omkring dig, men lad det ikke fortære dig. Fokusér på at opbygge dit eget imperium. Dette gælder ikke kun forretninger men også dit liv.
Så hvordan kan du begynde at opbygge dit eget imperium og gøre det stærkt?
For at gøre det, lad os se tilbage på de forskellige imperier, der har regeret på jorden, og se hvordan vi kan bruge, hvad de har lært os for at få succes med at opbygge vores egne imperier.
Lad os begynde med at bygge veje.
Romerriget var berygtet for at bygge veje af god kvalitet. Det resulterede i hurtigere kommunikation, hurtigere adgang til ressourcer, og et netværk som viste sig at være ekstrem nyttigt i hårde tider, såvel som mange andre fordele.
Hvordan kan vi bygge vores egne veje?
Begynd at udvikle forhold af god kvalitet.
Få nye venner og kontakter og forbliv ikke bare i tomgang. Pust liv i forholdene. Send forretningsmuligheder videre til dem. Hjælp dem gennem vanskelighederne. Giv uden nogensinde at forvente noget til gengæld. Ved at gøre sådan vil du finde ud af, at du bygger kvalitetsveje, der vil levere langt mere tilbage til dig, end hvad du forventede. Du vil have hurtigere adgang til ressourcer, og et netværk du kan regne med, når du er slået ud.
Det fremragende ved mennesker er, at når først de er blevet givet noget af værdi for absolut ingenting, har de en ekstrem stærk følelse af forpligtelse til at betale langt mere tilbage, end de modtog.
SĂĄ begynd at bygge kvalitetsveje i dit imperium i dag.
Byg en uigennemtrængelig mur
Nej, jeg mener ikke isolér dig selv fra andre mennesker. Jeg mener beskyt dit imperium mod angreb.
Du vil se, at dit imperium konstant er under angreb, ikke kun af mennesker, men af endnu større fjender såsom frygt og tvivl. Lad dem IKKE komme ind. Hold dem udenfor dit imperiums mure, og dit imperium vil TRIVES.
Når du stræber efter at gøre mere end det sædvanlige og gå efter dine drømme, vil mange folk sige til dig:
“Det kan du ikke.”
“Drøm videre.”
“Ja nemlig, den dag grise kan flyve.”Disse udtalelser rotter sig sammen med frygt og tvivl, og de begynder langsomt at kravle op ad dit imperiums mure for at invadere.
Hvad kan du gøre for at stoppe det?
Opbyg en mægtig hær
Så hvordan kan du opbygge din hær?
Begynd på en succesjournal, enten i en notesbog med spiralryg, eller i et Word-dokument på din computer. Nedskriv alle de gange hvor du var i stand til at overvinde hvilke som helst problemer, enhver frygt, enhver tvivl, som du havde i livet. SKRIV DET NED!!! Hvis du har læst min artikel om, hvordan du finder frem til, hvad det er, du elsker at lave, forstår du vigtigheden af at skrive det ned.
Dette er en stærk øvelse, som få mennesker engagerer sig i. Flertallet af folk har en tilbøjelighed til levende at huske deres fejl og mangler, de gange hvor de ikke kunne vinde, men ved virkelig at sætte sig ned og grave dybt, vil du finde en overflod af tilfælde, hvor du har stået distancen, har sprunget over forhindringerne, og har sejret. Du bliver nødt til at yde disse minder retfærdighed ved at skrive dem ned!
Tænk tilbage og nedskriv alle de situationer og omstændigheder, hvor du har haft succes, på trods af odds’ene. Begynd så at tilføje noget hele tiden. Lige meget hvor lille sejren er, så tilføj den til din journal.
Ved at gøre dette begynder du langsomt at bygge din hær op. Du øger antallet af mænd i din hær. Du pisker dem til at komme i form. Du giver dem brynjer, sværd der er så skarpe at de kan flække et hår, skjolde der kan absorbere ethvert slag, og mod til at overvinde enhver fjende, selv dem så store som frygt og tvivl.
Så når som helst du mærker fjenderne klatre op ad dit imperiums vægge, så slip din hær (succesjournal) løs på dem. Åbn din succesjournal. Læs i den. Underbyg den kendsgerning at der før har været mange gange, hvor der har været store forhindringer, men hvor du har overvundet dem. Denne gang er ikke anderledes.
Opbyg konstant din hær og slip den løs på angriberne, som kravler op ad dit imperiums mure.
Du vil opdage, at hvis du konsekvent gør sådan, vil de holde op med at angribe, fordi de véd, de aldrig vil vinde.
Fokusér på at opbygge DIT EGET IMPERIUM ved at bygge kvalitetsveje, en uigennemtrængelig mur, og en ustandselig hær til at docere loven, og du vil erkende, at det at sammenligne dig selv med andre mennesker ikke var andet end et stort spild af tid og energi.”
Copyright © 2008 Brian Kim.
Tilføj din kommentarFlere indlæg om samme emne
Skriv et svar
Tilmeld dig nyhedsbrevet via email
Nyeste indlæg
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 11
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 10
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 9
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 8
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 7
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 6
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 5
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 4
- Børn dør af ADHD-medicin – del 3
- Børn dør af ADHD-medicin – del 2

