Thomas Wagner Nielsen . dk Om virkelighed, energi og frygt
  • 10 grunde til at du aldrig bĂžr fĂ„ dig et job

    sep 11

    Artikel fra http://stevepavlina.com.

    Den originale artikel findes pÄ http://www.stevepavlina.com/blog/2006/07/10-reasons-you-should-never-get-a-job/.

    Oversat til dansk 2008-03-19 af Thomas Wagner Nielsen.

    “10 grunde til at du aldrig bĂžr fĂ„ dig et job
    D. 21. juli, 2006 af Steve Pavlina

    For nylig spurgte jeg Erin, kun for sjov, “Nu hvor bĂžrnene er i sommerskole, tror du sĂ„ ikke, det er pĂ„ tide, at du gik ud og fik dig et arbejde? Jeg hader at se dig vĂŠlte rundt i arbejdslĂžshed i sĂ„ lang tid.”

    Hun smilede og sagde, “Wow. Jeg har véret arbejdslþs i virkelig lang tid. Det er underligt
 Jeg kan li’ det!”

    Ingen af os har haft et job siden 90â€Černe (mit eneste job var i 1992), sĂ„ vi har vĂŠret selvstĂŠndige et pĂŠnt stykke tid. I vores husstand er det en stĂ„ende vittighed, at den ene siger til den anden, “MĂ„ske skulle du fĂ„ et job, dit vrag!”

    Det er ligesom scenen i De Tre Prygelknaber hvor Moe siger til Curly, at han skal fĂ„ sig et job, og Curly trĂŠder baglĂŠns, mens han siger, “Nej, vis nĂ„de
 ikke det! Alt andet end det!”.

    Det er sjovt, at nÄr folk nÄr en vis alder, sÄsom efter at dimittere fra universitetet, sÄ antager de, at det er tid til at gÄ ud og fÄ et job. Men som sÄ mange ting masserne gÞr, bare fordi alle gÞr det, betyder det ikke, at det er en god ide. I virkeligheden, hvis du er rimelig intelligent, sÄ er det at fÄ et job et af de vÊrste ting, du kan gÞre for at forsÞrge dig selv. Der findes langt bedre mÄder at tjene til fÞden end at sÊlge dig selv til kontraktbundet slaveri.

    Her er nogle grunde til, at du bÞr gÞre alt i din magt for at undgÄ at fÄ et job:

    1. Indkomst for tÄber

    At fÄ et job og veksle din tid til penge kan virke som en god ide. Der er kun et problem ved det. Det er dumt! Det er den dummeste mÄde du overhovedet kan generere indkomst pÄ! Dette er i sandhed indkomst for tÄber.

    Hvorfor er det at fÄ et job sÄ dumt? Fordi du kun bliver betalt, nÄr du arbejder. Ser du ikke et problem i det, eller er du blevet sÄ grundigt hjernevasket til at mene, at det er rimeligt og intelligent kun at have en indkomst, nÄr du arbejder? Hvem har lÊrt dig, at du kun kan have en indkomst, nÄr du arbejder? Nogle andre hjernevaskede lÞnmodtagere mÄske?

    Tror du ikke dit liv ville vĂŠre meget lettere, hvis du blev betalt, mens du spiste, sov, og desuden legede med bĂžrnene? Hvorfor ikke blive betalt 24/7? Bliv betalt hvad enten du arbejder eller ej. Gror dine planter ikke, uanset om du ser til dem eller ej? Hvorfor ikke din bankkonto?

    Hvem bekymrer sig om, hvor mange timer du arbejder? Kun en hĂ„ndfuld mennesker pĂ„ hele denne planet gĂ„r op i, hvor mange timer du bruger pĂ„ kontoret. De fleste af os vil ikke engang lĂŠgge mĂŠrke til, om du arbejder 6 timer om ugen eller 60. Men hvis du har et eller andet vĂŠrdifuldt at tilbyde, som betyder noget for os, sĂ„ vil et antal af os gladeligt hive vores pung frem og betale dig for det. Vi er ligeglade med din tid – vi gĂ„r kun op i at betale for den vĂŠrdi, vi modtager. Interesserer du dig virkelig for, hvor lang tid det tog mig at skrive denne artikel? Ville du betale mig dobbelt sĂ„ meget, hvis det tog mig 6 timer i forhold til kun 3?

    Ikke-tÄber starter ofte pÄ den traditionelle indkomst-for-tÄber-sti. SÄ lad vÊre med at fÄ det dÄrligt, hvis du fÞrst nu finder ud af, at du er blevet narret. Ikke-tÄber finder fÞr eller siden ud af, at det at veksle tid for penge virkelig er ekstremt dumt, og at der mÄ vÊre en bedre mÄde. Og selvfÞlgelig er der en bedre mÄde. Det vigtige er at afkoble din vÊrdi fra din tid.

    Kloge folk bygger systemer, som genererer indkomst 24/7, isÊr passiv indkomst. Dette kan omfatte at starte en virksomhed, bygge en hjemmeside, blive investor, eller generere honorarindkomst ud fra kunstneriske vÊrker. Systemet leverer den vedvarende vÊrdi til folk og genererer indkomst ud fra den, og nÄr fÞrst det er i gang, sÄ kÞrer det kontinuert uanset om du kigger til det eller ej. Fra det Þjeblik kan din tid investeres i at Þge din indkomst (ved at raffinere dit system eller fÄ det til at yngle) i stedet for blot at vedligeholde din indkomst.

    Denne hjemmeside [stevepavlina.com] er et eksempel pÄ sÄdan et system. I skrivende stund genererer den omkring $9000 i mÄneden i indkomst for mig (opdatering: $40.000 i mÄneden pr. 31/10-06), og det er heller ikke min eneste indkomststrÞm. Jeg skriver kun hver artikel en gang (fast tidsinvestering), og folk kan udtrÊkke vÊrdi fra dem Är efter Är. Webserveren leverer vÊrdien, og andre systemer (de fleste har jeg ikke engang konstrueret og forstÄr dem ikke engang) indkasserer indkomst og indsÊtter den automatisk pÄ min bankkonto. Det er ikke fuldstÊndig passivt, men jeg elsker at skrive og ville gÞre det gratis alligevel. Men selvfÞlgelig kostede det mig en masse penge at starte denne forretning, ikke? Øh, jo, $9 er en forfÊrdelig masse nu til dags (for at registrere domÊnenavnet). EfterfÞlgende var alting fortjeneste.

    SelvfĂžlgelig krĂŠver det fĂžrst noget tid og anstrengelse at designe og implementere dine egne indkomstgenererende systemer. Men du behĂžver ikke opfinde hjulet igen – brug endelig eksisterende systemer sĂ„som reklamenetvĂŠrk og tilknytningsprogrammer. NĂ„r fĂžrst du kommer i gang, behĂžver du ikke arbejde sĂ„ mange timer for at brĂždfĂžde dig selv. Ville det ikke vĂŠre rart at vĂŠre ude og spise med din ĂŠgtefĂŠlle, velvidende at du tjener penge, mens I spiser? Hvis du vil blive ved med at arbejde sent, fordi du kan lide det, sĂ„ forsĂŠt endelig. Hvis du vil sidde og lave ingenting, sĂ„ gĂžr endelig det. SĂ„ lĂŠnge dit system fortsĂŠtter med at levere vĂŠrdi til andre, vil du blive ved med at blive betalt, uanset om du arbejder eller ej.

    Din lokale boghandel er fyldt med bÞger der indeholder fungerende systemer, som andre allerede har designet, testet og afluset for fejl. Ingen er fÞdt med viden om, hvordan man starter en forretning eller generer investeringsindkomst, men du kan let lÊre det. Hvor lang tid det tager dig at finde ud af det er irrelevant, fordi tiden vil gÄ alligevel. Du kan lige sÄ godt dukke op et sted i fremtiden som ejer af indkomstgenererende systemer i modsÊtning til livslang lÞnslave. Det her er ikke alt eller intet. Hvis dit system kun genererer nogle fÄ hundrede dollars i mÄneden, sÄ er det et betydeligt skridt i den rigtige retning.

    2. BegrĂŠnset erfaring

    Du tĂŠnker mĂ„ske, at det er vigtigt at fĂ„ et job for at fĂ„ erfaring. Men det er som at sige, at du bĂžr spille golf for at fĂ„ erfaring i at spille golf. Du fĂ„r erfaring ved at leve, uanset om du har et job eller ej. Et job giver dig kun erfaring i det job, men du fĂ„r “erfaring” ved at gĂžre nĂŠsten alt, sĂ„ det er ikke nogen reel fordel overhovedet. SĂŠt dig ned og gĂžr ingenting i et par Ă„r, og du kan kalde dig en erfaren mediterende, filosof, eller politiker.

    Problemet med at fÄ erfaring fra et job er, at du som regel bare gentager den samme begrÊnsede erfaring igen og igen. Du vil lÊre en masse i starten og sÄ stagnere. Dette tvinger dig til at gÄ glip af andre erfaringer, som ville vÊre meget mere vÊrdifulde. Og hvis dit begrÊnsede sÊt af evner nogensinde bliver forÊldede, sÄ vil din erfaring ikke vÊre noget som helst vÊrd. I virkeligheden, spÞrg dig selv hvad den erfaring du fÄr lige nu vil vÊre vÊrd om 20-30 Är. Vil dit job overhovedet eksistere til den tid?

    Overvej det her. Hvilken erfaring vil du helst hĂžste? En viden om hvordan et specifik job gĂžres rigtig godt – en som du kun kan tjene penge pĂ„ ved at bytte din tid for penge – eller en viden om hvordan financiel overflod kan nydes resten af dit liv uden nogensinde at have brug for et job igen? Nu ved jeg ikke med dig, men jeg ville helst have den sidste erfaring. Den virker meget mere brugbar i den virkelige verden, ville du ikke sige det?

    3. Livslang tĂŠmning

    At fÄ et job er som at melde sig ind i et program for tÊmning af mennesker. Du lÊrer, hvordan man er et sÞdt kÊledyr.

    Kig dig omkring. Se nĂžje efter. Hvad ser du? Er det et frit menneskes omgivelser? Eller lever du i et bur for ubevidste dyr? Er du blevet forelsket i farven beige?

    Hvordan gÄr det med din lydighedstrÊning? BelÞnner din herre din gode opfÞrsel? Bliver du opdraget, hvis du undlader at adlyde din herres befalinger?

    Er der nogen som helst gnist af fri vilje tilbage i dig? Eller har din dressering gjort dig til et kĂŠledyr for livet?

    Det er ikke meningen, at mennesker skal vokse op i bure. Din stakkel


    4. For mange munde at mĂŠtte

    Medarbejderindkomst er det hÄrdeste beskattede, der findes. I USA kan du regne med, at omkring halvdelen af din lÞn vil gÄ til skatter. Skattesystemet er designet til at skjule, hvor meget du i virkeligheden giver afkald pÄ, for nogle af de skatter betales af din arbejdsgiver, og nogle trÊkkes fra din udbetalte lÞn. Men du kan vÊdde pÄ, at fra din arbejdsgivers synsvinkel er alle de skatter betragtet som en del af din lÞn, sÄvel som hvilke som helst andre kompensationer du modtager sÄsom personalegoder. Selv huslejen for kontorpladsen du bruger, er overvejet, sÄ du mÄ generere det mere vÊrdi for at dÊkke den. Du fÞler dig mÄske stÞttet af dit firmamiljÞ, men husk pÄ at du er den, der betaler for det.

    En anden del af din indtÊgt gÄr til ejere og investorer. Det er mange munde at mÊtte.

    Det er ikke svÊrt at forstÄ, hvorfor lÞnmodtagere betaler mest i skatter i forhold til deres indkomst. NÄr alt kommer til alt, hvem har mest kontrol over skattesystemet? Virksomhedsejere og investorer eller ansatte?

    Du bliver kun betalt en brÞkdel af den reelle vÊrdi, du genererer. Din reelle lÞn kan vÊre mere end tredobbelt af, hvad du bliver betalt, men de fleste af de penge vil du aldrig se. De gÄr direkte i lommen pÄ andre folk.

    Sikke en gavmild person du er!

    5. Alt for risikabelt

    Mange lÞnmodtagere tror pÄ, at det at fÄ et job er den sikreste og mest trygge mÄde at forsÞrge dem selv pÄ.

    Sinker.

    Social dressur er forblÞffende. Det er sÄ godt at det endda kan fÄ folk til at tro pÄ det eksakt modsatte af sandheden.

    Lyder det for dig som en sikker og tryg situation, at stille dig selv i en position, hvor en anden kan slukke for hele din indkomst bare ved at sige to ord (”Du er fyret”)? Lyder det helt ĂŠrligt mere trygt kun at have Ă©n indkomststrĂžm end at have 10?

    Ideen om at et job er den mest trygge mÄde at generere indkomst pÄ, er bare tosset. Du kan ikke fÄ tryghed, hvis du ikke har kontrol, og ansatte har mindst kontrol af alle. Hvis du er lÞnmodtager, sÄ burde din rigtige jobtitel vÊre professionel hasardspiller.

    6. Det at have en ond dum herre

    NĂ„r du render ind i en idiot i ivĂŠrksĂŠtterverdenen, kan du vende om og sĂŠtte kursen den anden vej. NĂ„r du render ind i en idiot i firmaverdenen, bliver du nĂždt til at vende om og sige, “Undskyld, boss.”

    Vidste du, at ordet boss stammer fra det hollandske ord baas, hvilket historisk set betyder herre? En anden betydning af ordet boss er “en ko eller okse.” Og i mange computerspil er bossen den onde fyr, som du bliver nþdt til at drébe i slutningen af banen.

    SÄ hvis din boss virkelig er din onde dumme herre, hvem er du sÄ? Ikke andet end en lort i flokken.

    Hvem bestemmer over dig?

    7. At tigge om penge

    NÄr du vil Þge din indkomst, bliver du sÄ nÞdt til at sidde og tigge din herre om penge? FÞles det godt at fÄ kastet nogle ekstra hundekiks hen til sig i ny og nÊ?

    Eller har du friheden til at bestemme, hvor godt du bliver betalt, uden at behĂžve tilladelse fra andre end dig selv?

    Hvis du har en forretning, og en kunde siger “nej” til dig, sĂ„ siger du bare “nĂŠste.”

    8. Et indavlet socialliv

    Mange folk behandler deres job som deres primĂŠre sociale adgang. De hĂŠnger ud med de samme mennesker, som arbejder indenfor det samme felt. SĂ„danne blodskamsskyldige relationer er sociale blindgyder. En spĂŠndende dag inkluderer samtaler om firmaets skift fra Aqua d’or til KildevĂŠld, forsinkelsen af Microsofts seneste styresystem, og den uventede levering af flere Bic-kuglepenne. Overvej hvordan det ville vĂŠre at gĂ„ udenfor og snakke med fremmede. Uuuuh
 skrĂŠmmende! MĂ„ hellere blive indendĂžre hvor der er sikkerhed.

    Hvis en af dine med-slaver bliver solgt til en anden herre, mister du sĂ„ en ven? Hvis du arbejder indenfor et mandsdomineret felt, betyder det sĂ„, at du aldrig kommer til at snakke med kvinder over receptionistniveau? Hvorfor ikke selv bestemme hvem du omgĂ„s i stedet for at lade din herre bestemme for dig? Tro det eller lad vĂŠre, der findes steder pĂ„ denne planet, hvor frie folk samles. Men pas nu pĂ„ de der joblĂžse folk – det er en vanvittig forsamling!

    9. Tab af frihed

    Det krÊver store anstrengelser at tÊmme et menneske til at vÊre lÞnmodtager. Det fÞrste du skal gÞre er at ÞdelÊgge det pÄgÊldende menneskes frie vilje. En god mÄde at gÞre dette pÄ er at give dem en tung politikhÄndbog fyldt med regler, der ikke giver mening, og vedtÊgter. Dette gÞr, at den nyansatte bliver mere lydig, i frygt for at han/hun kunne blive irettesat hvert Þjeblik for noget uforstÄeligt. Derfor vil den ansatte sandsynligvis konkludere, at det er mest sikkert simpelthen at adlyde herrens befalinger uden spÞrgsmÄl. RÞr lidt firmapolitik oveni og vi har en ubrugt og fejlfri hjerneslave.

    Som en del af deres lydighedstrÊning mÄ ansatte oplÊres i hvordan man klÊder sig, gÄr, bevÊger sig, osv. Vi kan ikke ret godt have, at ansatte tÊnker selv, kan vi vel? Det ville ÞdelÊgge alt.

    Gud forbyde at du skulle sĂŠtte en blomst pĂ„ dit bord, nĂ„r det er imod firmapoltikken. Åh nej, det er verdens undergang! Cindy har en blomst pĂ„ sit bord! Sammenkald hĂ„ndhĂŠverne! Send Cindy tilbage til endnu en omgang sterilitetstrĂŠning.

    Frie mennesker synes selvfĂžlgelig, at sĂ„danne regler og vedtĂŠgter er tossede. Den eneste politik de har brug for er: “VĂŠr dygtig. VĂŠr rar. GĂžr det du holder af. Ha’ det sjovt.”

    10. At blive en kujon

    Har du lagt mĂŠrke til, at ansatte har en nĂŠsten endelĂžs kapacitet til at jamre sig over problemer pĂ„ deres arbejdsplads? Men i virkeligheden vil de ikke have lĂžsninger – de vil bare afreagere og finde pĂ„ undskyldninger for, hvorfor det hele er andres skyld. Det er som om, at det at fĂ„ et job drĂŠner al den frie vilje ud af folk og forvandler dem til kujoner uden rygrad. Hvis du ikke kan kalde din chef et fjols i ny og nĂŠ af frygt for at blive fyret, sĂ„ er du ikke lĂŠngere fri. Du er blevet din herres ejendom.

    NÄr du arbejder blandt kujoner dagen lang, tror du sÄ ikke det smitter af pÄ dig? SelvfÞlgelig gÞr det det. Det er kun et spÞrgsmÄl om tid, fÞr du ofrer de mest Êdle dele af din menneskelighed pÄ frygtalteret: FÞrst mod
 dernÊst Êrlighed
 dernÊst Êre og hÊderlighed
 og til sidst din uafhÊngige vilje. Du solgte din menneskelighed for intet andet end en illusion. Og nu er din stÞrste frygt at opdage sandheden om, hvad du er blevet til.

    Jeg er ligeglad med, hvor langt du er blevet banket ned. Det er aldrig for sent at fÄ dit mod frem igen. Aldrig!

    Vil du stadig have et job?

    Hvis du pÄ nuvÊrende tidspunkt er en velopdraget, lydig lÞnmodtager, vil din mest sandsynlige reaktion pÄ ovenstÄende vÊre en forsvarsposition. Det er alt sammen del af dresseringen. Men overvej at hvis det ovenstÄende ikke havde et gran af sandhed i sig, ville du ikke have en fÞlelsesmÊssig reaktion overhovedet. Dette er kun en pÄmindelse af, hvad du allerede ved. Du kan benÊgte dit bur alt det du vil, men buret er der stadig. MÄske skete det her sÄ gradvist, at du aldrig lagde mÊrke til det fÞr nu
 som en hummer der nyder et varmt bad.

    Hvis noget som helst af det her gĂžr dig vred, er det et skridt i den rigtige retning. Vrede er et hĂžjere niveau af bevidsthed end slĂžvhed, sĂ„ det er langt bedre end at vĂŠre fĂžlelseslĂžs hele tiden. En hvilken som helst fĂžlelse – selv forvirring – er bedre end slĂžvhed. Hvis du arbejder dig igennem dine fĂžlelser i stedet for at undertrykke dem, vil du snart dukke op pĂ„ modets dĂžrtrin. Og nĂ„r det sker, vil du have viljen til faktisk at gĂžre noget ved din situation og begynde at leve som det mĂŠgtige menneske, det var meningen, du skulle vĂŠre i stedet for det tamme husdyr, du er blevet trĂŠnet til at vĂŠre.

    Glad joblĂžs

    Hvad er alternativet til at fĂ„ et job? Alternativet er at forblive glad og joblĂžs for livet og at generere indkomst ad andre veje. Indse at du genererer indkomst ved at levere vĂŠrdi – ikke tid – sĂ„ find en mĂ„de at levere din bedste vĂŠrdi til andre, og tag en fair pris for det. En af de mest simple og mest tilgĂŠngelige mĂ„der er at starte din egen forretning. Ligegyldig hvilket arbejde du ellers ville lave via ansĂŠttelse, find en mĂ„de at forsyne dem, der vil fĂ„ mest fordel af det, med den samme vĂŠrdi direkte. Det tager en smule mere tid at komme i gang, men din frihed er nem vĂŠrd den indledende investering af tid og energi. SĂ„ kan du kĂžbe dine egne hundekiks til en afveksling.

    Og selvfÞlgelig kan du dele alt, hvad du lÊrer undervejs, med andre for at generere endnu mere vÊrdi. SÄ selv dine fejltagelser kan der tjenes penge pÄ.

    Her er nogle gratis ressourcer [pÄ engelsk] for at hjÊlpe dig i gang:

    En af de stĂžrste ĂŠngstelser du vil mĂžde er, at du mĂ„ske ikke har nogen reel vĂŠrdi at tilbyde andre. MĂ„ske er det at vĂŠre lĂžnmodtager og blive betalt per time, det bedste du kan gĂžre. MĂ„ske er du bare ikke sĂ„ meget vĂŠrd. At tĂŠnke i den bane er er alt sammen bare en del af din dressering. Det er absolut noget vrĂžvl. NĂ„r du begynder at smide den slags hjernevask, vil du genkende, at du har evnen til at forsyne andre med enorm vĂŠrdi, og at folk gladeligt vil betale dig for det. Der er kun Ă©n ting, der forhindrer dig i at se denne sandhed – frygt.

    Alt hvad du i virkeligheden har brug for, er modet til at vÊre dig selv. Din reelle vÊrdi har rÞdder i, hvem du er, ikke hvad du gÞr. Den eneste ting du faktisk bliver nÞdt til at gÞre er at udtrykke dit virkelige selv til verden. Du er blevet fortalt alle mulige slags lÞgne om, hvorfor du ikke mÄ gÞre det. Men du vil aldrig kende til Êgte lykke og tilfredsstillelse, fÞr du samler modet til at gÞre det alligevel.

    Den nĂŠste gang nogen siger til dig, “FĂ„ et job,” foreslĂ„r jeg at svare, som Curly gjorde: “Nej, vis nĂ„de
 ikke det! Alt andet end det!” Prik ham sĂ„ direkte i Ăžjnene.

    Du ved allerede inderst inde, at det at fĂ„ et job, ikke er det, du vil. SĂ„ lad ikke nogen som helst forsĂžge at fortĂŠlle dig noget andet. LĂŠr at stole pĂ„ din indre visdom, selvom hele verden siger, du tager fejl og er dum, fordi du gĂžr det. År ude i fremtiden vil du se tilbage, og indse det var en af de bedste beslutninger, du nogensinde tog.

    Afslutning

    Mens jeg ikke ville anbefale alle at starte en online forretning, er det for mange mennesker en af de bedste mĂ„der at generere indkomst pĂ„ uden et job. Det har helt sikkert fungeret modbydeligt godt for mig. Hvis du er interresseret i at lĂŠre mere om denne mulighed, tjek venligst detaljerne i Byg din egen succesfulde online forretning.”

    Denne artikel er copyright © 2009 af Steve Pavlina.

Skriv et svar