Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 5)

Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 5)

jan 26
Del 5 af artikel; originalen findes her: http://baltimorechronicle.com/2009/060109Lendman.shtml

Af Stephen Lendman, mandag 1. juni 2009.

Oversat til dansk 2010-01-23 af Thomas Wagner Nielsen.

“Succes for en Bilderberger/CFR/Trilateralist afhænger af at finde “en måde at få os til at overgive vores friheder på, i en eller anden fælles trussels eller krises navn. Fondene, uddannelsesinstitutioner, og forsknings-tænketanke støttet af (disse organisationer) udfører tjenester ved at finansiere såkaldte ’studier’, der så bliver brugt til at retfærdiggøre deres rene overflødighed. Undskyldningerne varierer, men skydeskiven er altid individuel frihed. Vores frihed” og meget mere.

Bilderbergere, Trilateralister og CFR-medlemmer vil have “et altomfattende monopol” – på regering, penge, industri og ejendom, der er “selvbevarende og for evigt.” I En Monopolists Bekendelser [Confessions of a Monopolist] (1906), forklarede Frederick C. Howe dets virkemåde i praksis:

Reglerne for stor virksomhed: Skaf et monopol; lad samfundet arbejde for dig. Så længe vi anser alle internationale revolutionære og alle internationale kapitalister som hinandens uforsonlige fjender, så overser vi et yderst vigtigt punkt…. et partnerskab mellem international monopol-kapitalisme og international revolutionær socialisme er til deres gensidige fordel.

I Rockefeller Arkivet [The Rockefeller File] skrev Gary Allen:

Sidst i det nittende århundrede forstod det allerhelligste af Wall Street at den mest effektive måde at få et monopol på, var ved at sige at det var ‘godt for almenheden’ og ‘i offentlighedens interesse.’

David Rockefeller lærte det samme af sin far, John D., Jr. som lærte det af sin far, John D. Sr. De hadede konkurrence og kæmpede for at fjerne den – for David på en global skala gennem En Ny Verdensorden.

I 1970- og 1980′erne samarbejdede Trilateralister og CFR-medlemmer om de sidstnævntes “1980-projektet” [1980 Project], det største CFR-initiativ nogensinde for at styre verdensbegivenheder “hen mod et særligt ønskeligt fremtidigt resultat, der medfører det fuldkomne sammenbrud af økonomien.” Spørgsmålet er, hvorfor det?

Fordi op til 1950- og 1960′erne betød verdensomspændende industriel vækst mere konkurrence. Det var også en model, der skulle følges, og som “skulle kvæles i vuggen” eller i det mindste i stor grad bringes under kontrol. Også i Amerika, begyndende i 1980′erne. Resultatet er blevet en overførsel af rigdom fra de fattige til de rige, reduktion af middelklassen, og plan for dens endelige bortgang.

Den Nordamerikanske Union (NAU)

Ideén dukkede frem under Reagan-regeringen i de tidlige 1980′ere. David Rockefeller, George Schultz og Paul Volker fortalte præsidenten, at Canada og Amerika kunne slåes sammen politisk og økonomisk over de næste 15 år, bortset fra ét problem – det fransktalende Quebec. Deres løsning – vælg en Bilderberg-venlig statsminister, adskil Quebec fra de andre landsdele, og gør så Canada til Amerika’s 51. stat. Det virkede næsten, men ikke helt da en folkeafstemning om løsrivelse blev nedstemt – 50,56% mod 49,44%, men ikke ideén om sammenlægning.

På et møde den 23. marts, 2005 i Waco, Texas, hvor George Bush, Mexico’s Vincente Fox og Canada’s Paul Martin deltog, blev Sikkerheds- og Trivsels-partnerskabet (SPP) sat i gang, også kendt som Den Nordamerikanske Union (NAU). Det var en hemmelighedsfuld aftale i Nordamerikas Uafhængige Arbejdsgruppe – en gruppe organiseret af det Canadiske Råd af Administrerende Direktører (CCCE) [Canadian Council of Chief Executives], Rådet for Udenlandsforbindelser i Mexico, og CFR [Rådet for Udenlandsforbindelser] med de følgende mål:
- at omgå tre landes lovgivningsmagter og deres grundlove;
- at undertrykke offentlig viden eller drøftelse; og
- at foreslå større integration af økonomi, politik, sociale forhold og sikkerhed mellem De Forenede Stater, Canada og Mexico, med hemmelighedsfulde arbejdsgrupper dannet for at udtænke aftaler, der ikke kan diskuteres og stemmes om, der bliver bindende og uforanderlige.
Kort sagt – et koncern-statskup imod tre nationers suverænitet gennemtvunget med en hård line af militarisering for at undertrykke modstand.

Hvis den bliver vedtaget, vil den skabe et grænseløst Nordamerika, styret af koncerner, uden handels- og kapitalbarrierer for gigantiske virksomheder, hovedsageligt nogle fra De Forenede Stater og meget mere – Amerika’s adgang til vitale ressourcer, især olie og Canada’s rene vand.

I hemmelighed blev over 300 SPP-initiativer udformet for at harmonisere kontinentets politikker angående energi, mad, medicin, sikkerhed, indvandring, produktion, miljøet og offentlig sundhed sammen med militarisering af tre nationer til brug ved gennemtvingelse.”

Fortsættelse følger… (ca. 2 afsnit tilbage.)
Tilføj din kommentar
Flere indlæg om samme emne
- 2. februar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 6)
- 19. januar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 4)
- 12. januar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 2)
- 15. januar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 3)
- 4. februar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 7)
- 9. januar 2010 -- Daniel Estulin’s “Den sande fortælling om Bilderberg-gruppen” og hvad de muligvis planlægger nu (del 1)
- 23. april 2010 -- Penge som gæld – del 4
- 1. december 2009 -- Den pornografiske sammensværgelse: Ødelæggende for familien – nedværdigende for den menneskelige ånd (del 8)
- 8. oktober 2009 -- DK ultra – opbygning af den sindskontrollerede stat (del 5)