Thomas Wagner Nielsen . dk

Det er let at komme til at spille en anden persons spil, når vi spiller sammenligningsspillet.
Men når vi gør det, spiller vi med et helt sæt regler, som vi ikke selv har lavet.
Lav dit eget spil.
Spil det.
Det vil være langt nemmere konstant at vinde det.

– Brian Kim

Del 7 af artikel; originalen findes her: http://baltimorechronicle.com/2009/060109Lendman.shtml

Af Stephen Lendman, mandag 1. juni 2009.

Oversat til dansk 2010-01-31 af Thomas Wagner Nielsen.

“Hemmelighedsfulde forhandlinger fortsætter. Debat om lovgivningen er udelukket, og offentlig medtagelse og debat ryddes af bordet. I maj 2005 udgav CFR’s Uafhængige Arbejdsgruppe for Nordamerika’s Fremtid en opfølgningsrapport med titlen At opbygge et nordamerikansk fællesskab – der forslÃ¥r en grænseløs, tre nationer stor union inden 2010.

I juni og juli 2005 vedtog Senatet og Huset den dominikanske republiks Centralamerikanske Frihandelsaftale (DR-CAFTA), der opstiller koncern-godkendte handelsregler for yderligere at forringe regionen og komme et skridt tættere på integration af kontinentet.

I marts 2006 blev Det Nordamerikanske Konkurrenceråd (NACC) oprettet på det andet SPP-topmøde i Cancun, Mexico. Sammensat af 30 nordamerikanske administrerende direktører fra toppen bliver det brugt som en officiel trilateral SPP-arbejdsgruppe.

Hemmelige forretnings- og regeringsmøder fortsætter, sÃ¥ der findes ingen mÃ¥de at bekræfte SPP’s nuværende status pÃ¥, eller om Barack Obama regelmæssigt fortsætter George Bush’s dagsorden. I en tidligere artikel sagde undertegnede forfatter:

SPP-bestræbelser holdt pause under Bush til Obama-overgangen, men planer om “dyb integration” findes fortsat. Canada’s Fraser Institut foreslog at omdøbe tiltaget til Det Nordamerikanske Standard- og StyringsomrÃ¥de (NASRA) for at skjule dets sande formÃ¥l. Det udtalte, at “SPP-mærket” er plettet, sÃ¥ et nyt mærke er afgørende – for at narre offentligheden, indtil det ikke længere har nogen betydning.

Bilderbergere, trilateralister og CFR-ledere bakker det op som endnu et skridt mod global integration og ville ikke “stoppe før hele verden bliver samlet under Ét Verdensfirma’s beskyttelse og politiske parably, en mareridtsagtig, grænseløs verden styret af verdens mest magtfulde klike” – bestÃ¥ende af nøglemedlemmer fra eliten af disse dominerende organisationer.

I april 2007 blev det Transatlantiske Økonomiske Råd stiftet mellem Amerika og EU for at:

• skabe en “officiel international regeringsmæssig forsamling – efter ledelsens ordre;
• harmonisere økonomiske og reguleringsmæssige mÃ¥l;
• bevæge os mod et Transatlantisk Fællesmarked; og
• et skridt tættere pÃ¥ Én Verdensregering styret af verdens mest magtfulde koncern-interesser.

Indblik i Bilderberg-gruppemødet 2009

Fra 14. til 17. maj holdt Bilderberg’erne deres Ã¥rlige møde i Vouliagmeni, Grækenland, og har ifølge Daniel Estulin frygtelige planer for globale økonomier.

Ifølge hans kilder før mødet er de delt mellem to alternativer:

Enten en forlænget, pinefuld lavkonjuktur, der dømmer verden til stilstand, tilbagegang og fattigdom i årtier (eller) en intens men kortere lavkonjuktur, der baner vejen for en ny, bæredygtig verdensorden, med mindre suverænitet men mere effektivitet.

Andre punkter på dagsordenen inkluderede:

• “dollar’ens og økonomiens fremtid i De Forenede Stater;”
• fortsat bedrageri omkring nye skud, der signalerer en afslutning af lavkonjuktur og forbedret økonomi senere pÃ¥ Ã¥ret;
• at undertrykke den kendsgerning, at styrkeprøverne for bankerne var humbug og var konstrueret bedrageri, ikke en nøjagtig vurdering af store bankers sundhed;
• give et billede i overskrifterne af, at De Forenede Staters arbejdsløshed rammer 14% inden Ã¥rets afslutning – langt over nuværende prognoser og som betyder, at det rigtige tal vil være det dobbelte, mindst, med alle ikke-optalte kategorier inkluderet; og
• et sidste skub for at fÃ¥ Lissabon-traktaten vedtaget til brug under indførelse af nyliberale (neoliberale) regler for alle medlemmer af Europa (EU), inklusiv større privatiseringer, færre rettigheder og sociale fordele for arbejdere, Ã¥ben grænsehandel der støtter udviklede stater fremfor nye, og større militarisering for at undertrykke frihedsrettigheder og menneskerettigheder.

Efter mødet modtog Estulin en 73-siders rapport pÃ¥, hvad der blev diskuteret. Han lagde mærke til at “En af Bilderberg’s største bekymringer…. er faren for, at deres iver efter at omdanne verden ved at konstruere kaos (hen imod) deres langsigtede dagsorden kunne være skyld i, at situationen slynges ud af kontrol og til sidst fører til et scenarie, hvor Bilderberg og den globale elite generelt bliver overvældet af hændelser og ender med at miste deres kontrol over planeten.”

Estulin lagde ogsÃ¥ mærke til nogen betydelig uenighed imellem “tilhængere af hÃ¥rd en kurs”, som vil have et “dramatisk fald og en alvorlig, kortsigtet lavkonjuktur (overfor andre), som mener, at tingene er kommet for langt ud”, sÃ¥ “efterdønningerne fra den voldsomme globale økonomiske omvæltning” ikke kan kendes pÃ¥ forhÃ¥nd, mÃ¥ske bliver større end forventet, og mÃ¥ske skader Bilderberg-interesser. Desuden udtrykte “nogle europæiske bankfolk (stor bekymring over deres egen skæbne og kaldte det nuværende) linedansenummer ‘uholdbart.’ ”

Der var en kombination af enighed og frygt for at situationen bliver ved med at være rædsom, og det værste af krisen ligger foran os, hovedsageligt pÃ¥ grund af Amerika’s ekstreme niveau af gæld, der skal afklares for at frembringe et sundt, bæredygtigt opsving.

Emnerne omfattede også:

• at oprette et Globalt Finansministerium og en Global Centralbank, muligvis som partner til eller del af IMF;
• en global mønt;
• ødelæggelse af dollar’en gennem hvad markedsanalytiker gennem længere tid, Bob Chapman kalder “en hemmelig fallit [default] af (De Forenede Staters) gæld ved at fortsætte med at udsende massive mængder af penge og kredit og devaluere dollar’en undervejs,” en proces han kalder “bedrageri;”
• et globalt retssystem;
• at udnytte skræmmekampagnen for svineinfluenza til at oprette en global sundhedsafdeling indenfor WHO; og
• det generelle mÃ¥l med en global regering og afslutningen af national suverænitet.

Før i tiden viste Estulin’s kilder sig at være nøjagtige. Tidligere forudsÃ¥ han boligkrakket og det økonomiske markeds fald i 2007 – 2008, der fulgte efter den slags finansiel krise, der blev udløst af Lehman-brødrenes sammenbrud. Hold øje med yderligere opdateringer fra ham efterhÃ¥nden som ny information siver ud om, hvad verdens magteliter har planlagt som vejen frem.

Estulin vil optræde som gæsten i Nyhedstimen Tirsdag hos Global Undersøgelse [Global Research], 2. juni. Han kan høres direkte eller efterfølgende gennem programarkivet.”

Del 6 af artikel; originalen findes her: http://baltimorechronicle.com/2009/060109Lendman.shtml

Af Stephen Lendman, mandag 1. juni 2009.

Oversat til dansk 2010-01-30 af Thomas Wagner Nielsen.

“SPP [Sikkerheds- og Trivsels-partnerskabet] repræsenterer endnu et skridt imod Bilderberg/Trilateralist/CFR-mÃ¥let om Verdensregering, og tager ét skridt ad gangen. Et “Forenet Europa” var et andet, resultatet af forskellige traktater og økonomiske aftaler:

• det seks nationer store Europæiske Kul- og StÃ¥lfællesmarked [European Coal and Steel Community] (ECSC) fra december 1951;
• den seks nationer store Rom-traktat fra marts 1957, der grundlagde Det Europæiske Økonomiske Fællesmarked (EEC);
  desuden Den Europæiske Atomenergi-kommission (EAEC) i en ekstra Rom-traktat;
• Den Europæiske Domstol fra oktober 1957 til at afgøre regionale handelskonflikter;
• den syv nationer store Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) fra maj 1960;
• Det Europæiske Økonomiske Fællesmarked (EEC), der slÃ¥r ECSC, EAEC og EEC sammen til én organisation;
• Det Europæiske Toldforbund fra 1968 til at afskaffe told og fastsætte ensartet beskatning af import blandt EEC-nationer;
• den Europæiske Møntenhed (ECU);
• Den Samlede Europæiske Lov fra februar 1986, en tilretning af Rom-traktaten fra 1957; den opstillede mÃ¥let om at danne et Fællesmarked inden 31. december, 1992;
• Maastricht-traktaten fra februar 1992, der oprettede EU d. 1. november, 1993; og
• navnet euro blev vedtaget i december 1995; den blev introduceret i januar 1999 og afløste den Europæiske Møntenhed (ECU); euro’er begyndte at cirkulere i januar 2002; de er nu den officielle mønt i 16 af de 27 EU-stater.

Over et halvt Ã¥rhundrede kostede de ovenstÃ¥ende skridt EU-medlemmer deres suverænitet “da cirka 70 til 80 procent af lovene, der bliver vedtaget i Europa, kun indebærer gummistempling af bestemmelser, der allerede er skrevet af navnløse bureaukrater i ‘arbejdsgrupper’ i Brussels eller Luxembourg.”

EU og NAU har karakteristiske fællestræk:

• støttes af en betydningsfuld talsmand;
• en økonomisk og senere politisk sammenslutning;
• en hÃ¥rd linje indenfor sikkerhed, og for Europa, slut med krige pÃ¥ kontinentet mellem EU-medlemsstater;
• skabelse af en kollektiv bevidsthed i nationalismens sted;
• udviskningen af grænser og oprettelse af en “over-regering,” en superstat;
• hemmelighedsfulde foranstaltninger til at dække over virkelige mÃ¥l; og
• oprettelsen af en fælles mønt og til sidst en global én.

Skridt imod en Nordamerikansk Union

• frihandelsaftalen (FTA) fra 4. oktober, 1988, mellem De Forenede Stater og Canada, der blev færdiggjort Ã¥ret før;
• pÃ¥ Bilderberg-mødet i 1991 fik David Rockefeller guvernør Bill Clinton’s støtte af NAFTA, hvis han blev præsident;
• 1. januar, 1994, godkendte parlamentet i Washington uden debat WTO-lovgivning [Verdenshandelsorganisationen] efter “overhalingsbane”-regler;
• pÃ¥ det første Amerikanske Topmøde i december 1994, bandt 34 halvkugle-ledere [Hemispheric leaders] deres nationer til en Amerikansk Frihandelsaftale (FTAA) inden 2005 – indtil videre ikke opnÃ¥et;
• den 4. juli, 2000, forlangte den mexicanske præsident Vincente Fox et nordamerikansk fællesmarked inden 20 Ã¥r;
• i februar 2001 offentliggjorde Det Hvide Hus en fælles erklæring fra George Bush og Vincente Fox kaldet “Guanajuato-forslaget;” den talte for et trivselspartnerskab mellem De Forenede Stater, Canada og Mexico (ogsÃ¥ kendt som Den Nordamerikanske Union);
• i september 2001 blev Bush og Fox enige om et “Trivselspartnerskabs-tiltag [Partnership for Prosperity Initiative];”
• angrebet den 11. september, 2001, gav belæg til at inkludere “sikkerhed” som en del af et fremtidigt partnerskab;
• den 7. oktober, 2001, fremhævede et CFA-møde “Fremtiden for nordamerikansk integration i kølvandet pÃ¥ terroristangreb; for første gang blev “sikkerhed” en del af et fremtidigt “trivselspartnerskab;” desuden skulle Canada inkluderes i en “nordamerikansk” aftale;
• i 2002 blev Det Nordamerikanske Forum for Integration (NAFI) oprettet i Montreal “for at tage fat pÃ¥ problemer opstÃ¥et i forbindelse med nordamerikansk integration sÃ¥vel som at identificere nye idéer og strategier til at forstærke den nordamerikanske region med;”
• i januar 2003 indledte Det Canadiske RÃ¥d af Administrerende Direktører (CCCE – sammensat af 150 administrerende direktører fra toppen) “Det Nordamerikanske Sikkerheds- og Trivsels-tiltag”, der opfordrer til integration af kontinentet;
• i april 2004 meddelte den canadiske premierminister Paul Martin nationens første nationale sikkerhedspolitik nogensinde kaldet At sikre et Ã…bent Samfund;
• den 15. oktober, 2004, oprettede CFR [RÃ¥det for Udenlandsforbindelser] en Uafhængig Arbejdsgruppe for Nordamerikas Fremtid – for en fremtidig union af kontinentet;
• i marts 2005 krævede en CFR-rapport, med titlen At skabe et nordamerikansk samfund, integration af kontinentet inden 2010 “for at forbedre trivsel og muligheder for alle nordamerikanere;” og
• den 23. marts, 2005 i Waco, Texas, indgik amerikanske, canadiske og mexikanske ledere Sikkerheds- og Trivselspartnerskabet (SPP) – ogsÃ¥ kendt som Den Nordamerikanske Union (NAU).”

Fortsættelse følger… (1 afsnit tilbage.)