Thomas Wagner Nielsen . dk Om virkelighed, energi og frygt

  • Penge som gæld – del 2

    mar 31

    Fra Money As Debt-videoen af Paul Grignon. Den originale tekst findes her: http://paulgrignon.netfirms.com/MoneyasDebt/MoneyasDebt_revised2009TRANSCRIPT.pdf

    Oversat 2010-03-27 af Thomas Wagner Nielsen:

    “Pengesystemet i dag

    I årenes løb er delreservesystemet, og dets integrerede netværk af banker støttet af en centralbank, blevet det dominerende pengesystem i verden. Samtidig er delen af guld, der bakker gældpengene op, støt skrumpet ind til ingenting.

    Penges grundlæggende natur har ændret sig.

    I fortiden var en papir-dollar faktisk en kvittering, der kunne indløses til en bestemt vægt af guld eller sølv. I dag kan et stykke papir eller en digital dollar kun indløses til et andet stykke papir eller en anden digital dollar.

    I fortiden eksisterede privatoprettet bankkredit kun i form af private pengesedler, som folk kunne vælge at afvise, ligesom vi kan vælge at afvise en anden persons private check i dag.

    I dag kan privatoprettede banklĂĄn lovligt konverteres til “autoriserede” betalingsmidler, dollars, Canadiske dollars og pund udstedt af regeringen, som vi normalt tænker pĂĄ som penge. Autoriserede betalingsmidler er penge, oprettet ifølge regeringens ordre, eller dekret, og lov om udbudsret erklærer, at borgerne bliver nødt til at acceptere disse autoriserede penge som betaling for gæld, ellers vil domstolene ikke hĂĄndhæve kravet.

    SĂĄ nu er spørgsmĂĄlet… hvis regeringerne og bankerne begge bare kan lave penge, hvor mange penge findes der sĂĄ?

    I fortiden var det samlede beløb der fandtes begrænset til de faktiske fysiske mængder af den råvare, der var i brug som penge. For eksempel, for at nye guld- eller sølvpenge kunne fremstilles, skulle mere guld eller sølv findes og graves op af jorden.

    I dag bliver pengene bogstaveligt talt skabt som gæld. Nye penge bliver skabt nĂĄr nogen tager et lĂĄn i en bank. Som følge heraf har det samlede beløb, der kan oprettes kun Ă©n reel grænse – det samlede niveau for gæld.

    Myndighederne opstiller en supplerende lovbestemt grænse for oprettelse af nye penge, ved at håndhæve regler kendt som krav til delreserven.

    Væsentlige vilkårlige krav til delreserven varierer fra land til land og med tiden. I fortiden var det almindeligt at kræve, at bankerne havde mindst én dollar i ægte guld i boksen som opbakning af 10 dollars af oprettede gældspenge.

    I dag gælder reservekravsforhold ikke længere for forholdet mellem nye penge og deponeret guld, men blot for forholdet mellem nye gældspenge og eksisterende gældspenge indskudt i banken.

    I dag består en banks reserver af tre ting: størrelsen af et kontantbeløb udstedt af regeringen, som banken har i sin boks, størrelsen af det lån, den har hos centralbanken, og mængden af allerede eksisterende gældspenge, som er deponeret i banken.

    For at illustrere dette pĂĄ en enkel mĂĄde… lad os forestille os, at en ny bank netop er startet op og ikke har nogen indskydere endnu. Investorerne har betalt for bankens infrastruktur og har forsynet den med tilstrækkelig mange kontanter for at imødekomme efterspørgslen pĂĄ hævning af kontanter. Typisk vil kontanter i boksen beløbe sig til mindre end Ă©n dollar for hver 20 eller 30 dollars, der kunne blive krævet fra banken. Banken er indtrĂĄdt i centralbanksystemet, der tillader den nye bank at lĂĄne penge fra centralbanken, hvis der er behov for det.

    Dørene åbnes og den nye bank glæder sig over sin første kunde, som gerne vil have et lån. Kunden har brug for $10.000 til at købe en bil for. Efter godkendelsen opretter banken en konto til låntager og skriver ind, at banken skylder låntager $10.000. Disse $10.000 bliver ikke taget nogen steder fra. De bliver skabt på stedet. Låntageren hæver ikke pengene i kontanter. I stedet skriver han en check fra sin konto til at købe bil med.

    Sælgeren sætter derefter denne nyoprettede $10.000 check i hendes bank.

    I forholdet 9:1, giver dette nye indskud på $10.000 sælgers bank mulighed for at oprette et nyt lån på $9.000.

    Og hvis de $9.000 derefter indskydes af en tredjepart, bliver de det juridiske grundlag for en tredje udstedelse af banklån, denne gang for et beløb på $8.100.

    Ligesom en af de russiske dukker, hvor hvert lag indeholder en mindre dukke indeni, indeholder hver ny indskydelse potentiale for et lidt mindre lån i en aftagende række.

    Hvis nu de skabte penge, pĂĄ et hvilket som helst trin, bliver taget ud i kontanter og ikke indskydes i en bank, stopper processen. Det er den uforudsigelige del af mekanismen til skabelsen af penge.

    Men mere sandsynligt vil de nye bankkreditpenge på hvert trin indskydes i en bank, og delreserveprocessen kan gentage sig selv igen og igen, indtil næsten 100.000 $ helt nye banklånspenge er blevet oprettet i banksystemet.

    Alle disse nye penge er blevet skabt kun af gæld. Og alle transaktioner er blevet udført med banklån. Ingen af de involverede banker har haft behov for at bruge nogen af kontanterne i deres bokse.

    Hvad mere er, i henhold til dette sindrige system, skal bøgerne i hver bank i kæden vise, at banken har 10% mere i indlån, end den har i udlån. Dette giver bankerne et meget reelt incitament til at søge indskud for at være i stand til at yde lån, og understøtter det generelle, men misvisende indtryk at lån kommer ud af indlån.

    Men man kan ikke sige, at én bank fik lov til at formere de oprindelige 10.000 $ bankkredit til 100.000 $ bankkredit. Dog er banksystemet et lukket kredsløb. Banklån oprettet af én bank bliver et indskud i en anden, og så videre og så videre.

    I en teoretisk verden af helt ens udvekslinger, ville bankerne ikke skylde hinanden noget ved slutningen af dagen, og 10.000 $ skabt ud af den blå luft som et lån fra den første bank kunne faktisk blive til næsten 100.000 $ nye udlånspenge i banksystemet.

    Hvis det lyder latterligt, så prøv dét her. Faktiske krav til delreserve kan være meget højere end 9:1. For nogle typer af konti er forholdene tyve-til-én og treogtredive-til-én almindelige.

    Der findes også mange undtagelser, hvor INGEN krav til reserven gælder overhovedet!

    SĂĄ… mens reglerne er komplicerede er den sunde fornufts virkelighed faktisk ganske enkel. Bankerne kan oprette lige sĂĄ mange penge, som vi kan lĂĄne.

    Alle ved i deres underbevidsthed, at banker ikke låner penge ud. Når du trækker på din opsparingskonto, fortæller banken dig ikke, at du ikke kan gøre dette, fordi den har lånt pengene ud til en anden.

    ~ Mark Mansfield, økonom og forfatter

    Jeg er bange for, at den almindelige borger ikke gerne vil have at vide, at bankerne kan skabe og skaber pengene… Og de, der kontrollerer nationens kredit styrer regeringers politik og holder folkets skæbne i deres hule hænder

    ~ Reginald McKenna, tidligere formand for bestyrelsen, Midlands Engelske Bank

    På trods af de uendelige præsentationer af optagelser af seddelpressen [the mint], udgør penge oprettet af regeringen typisk mindre end 5% af pengene i omløb. Mere end 95% af alle de penge, der findes i dag blev skabt af en person, som underskrev et løfte om gæld til en bank. Hvad mere er, disse banklånspenge skabes og ødelægges i store mængder hver dag, efterhånden som nye lån bliver givet og gamle tilbagebetalt.

    Bankerne kan kun udøve dette pengesystem med aktiv deltagelse af regeringen.

    For det første, vedtager regeringer love om lovlige betalingsmidler for at få os til at bruge den nationalt autoriserede valuta.

    For det andet, tillader regeringer privat bankkredit at blive udbetalt i denne regeringsvaluta.

    For det tredje håndhæver regeringens domstole gæld.

    Og endelig, vedtager regeringer regler til beskyttelse af pengesystemets funktioner og troværdighed overfor offentligheden, mens den intet gør for at informere offentligheden om, hvor penge i virkeligheden kommer fra.

    Den enkle sandhed

    Den enkle sandhed er, at når vi underskriver på den stiplede linje for at tage et såkaldt lån eller realkreditlån, er vores underskrevne løfte om betaling, støttet af de aktiver, vi forpligter os til at miste, skulle vi afstå fra at betale, den eneste ting af reel værdi, der er involveret i transaktionen.

    For enhver, der mener, at vi vil opfylde vores løfte, er den låneaftale eller det realkreditlån nu et bærbart, udskifteligt og salgbart stykke papir. Det er et gældsbrev. Det repræsenterer værdi og er derfor en form for penge. Disse penge veksler låntager til bankens såkaldte lån.

    Nu betyder et lån i den virkelige verden, at långiver er nødt til at have noget at låne ud. Hvis du har brug for en hammer, vil mit udlån af et løfte til dig om at levere en hammer, jeg ikke har, ikke være til megen hjælp.

    Men i pengenes kunstige verden, er en banks løfte om at betale penge, den ikke har, tilladt som værende penge, og vi accepterer det som sådan.

    Således er vores nationalt cirkulerende medie nu prisgivet af lånetransaktioner i banker, der udlåner, ikke penge, men løfter om at levere penge, de ikke har.

    - Irving Fisher, økonom og forfatter

    NĂĄr lĂĄntager underskriver løftet om gæld, sĂĄ udligner banken transaktionen ved at skabe, med nogle fĂĄ tastetryk pĂĄ en computer, en matchende bankens gæld overfor lĂĄntager. Fra lĂĄntagerens synspunkt bliver denne til “lĂĄnepenge” pĂĄ hans eller hendes konto, og fordi regeringen tillader at denne bankens gæld overfor lĂĄntageren bliver omdannet til statslige autoriserede betalingsmidler, bliver alle nødt til at acceptere dem som penge.

    Igen er den grundlæggende sandhed meget enkel. Uden dokumentet som låntager underskrev, ville bankmanden intet have at låne ud!

    Har du nogensinde undret dig over, hvordan vi alle … regeringer, koncerner, smĂĄ virksomheder og familier alle kan sidde i gæld pĂĄ samme tid og for det astronomiske beløb? Har du nogensinde sat spørgsmĂĄlstegn ved, hvordan der kan være sĂĄ mange penge derude til at lĂĄne? Nu ved du det. Det er der ikke.
    Banker låner ikke penge ud. De skaber dem simpelthen ud af gæld. Og, eftersom gæld potentielt er ubegrænset, så er udbuddet af penge det også.

    Og, som det viser sig … er den modsatte situation ogsĂĄ sand.

    Ingen gæld, ingen penge

    Er det ikke forbavsende, at på trods af den utrolige rigdom af ressourcer, innovation og produktivitet, der omgiver os, står næsten os alle sammen, fra regeringer til virksomheder til enkeltpersoner, stærkt i gæld til bankfolk!

    Hvis blot folk ville stoppe op og tænke – Hvordan kan det være? Hvordan kan det være, at de mennesker, der faktisk producerer al den reelle velstand i verden stĂĄr i gæld til dem, der blot udlĂĄner de penge, der repræsenterer den rigdom?!!!

    Endnu mere forbløffende er, at når vi indser, at penge virkelig er GÆLD, indser vi, at hvis der ingen gæld var, ville der ikke være nogen penge!!!

    Det er, hvad vores pengesystem er. Hvis der ikke var nogen gæld i vores pengesystem, ville der ikke være nogen penge.

    ~ Marriner S. Eccles, formand for bestyrelsen i bestyrelsen for Den Føderale Reserve

    Hvis dette er nyt for dig, er du ikke alene.

    De fleste mennesker forestiller sig, at hvis al gæld er betalt ud, ville økonomiens tilstand forbedres. Det er sikkert rigtigt på et individuelt niveau. Ligesom vi har flere penge til rådighed, når vores afbetalinger på lån er færdige, tror vi, at hvis alle var ude af gæld, ville der være flere penge at bruge generelt. Men sandheden er det stik modsatte. Der ville ikke være nogen penge overhovedet!

    SĂĄdan ser det ud. Vi er helt afhængige af løbende fornyede banklĂĄn for at penge kan eksistere. Ingen lĂĄn, ingen penge – hvilket er, hvad der skete under Den Store Depression, da pengeforsyningen faldt drastisk, efterhĂĄnden som forsyningen af lĂĄn tørrede ud.

    Dette er en svimlende tanke. Vi er helt afhængige af de kommercielle banker. Nogen er nødt til låne hver eneste dollar, vi har i omløb, kontant eller kredit. Hvis bankerne skaber omfattende syntetiske penge, er vi velstående; hvis ikke, sulter vi. Vi står helt uden et permanent pengesystem.
    Når man får en komplet forståelse af billedet, er den tragiske absurditet af vores håbløse situation næsten utrolig, men sådan er det.

    ~ Robert H. Hemphill, chef for udlĂĄn i Den Amerikanske Centralbank i Atlanta, Georgia

    Evig gæld

    Og det er ikke alt. Banker skaber kun hovedstolens beløb. De skaber ikke pengene til at betale renterne med. Hvor er det meningen, de skal komme fra?

    Det eneste sted lĂĄntagere kan gĂĄ hen for at fĂĄ pengene til at betale renter med, er den generelle økonomis samlede pengeforsyning. Men næsten hele den overordnede pengeforsyning er blevet skabt nøjagtig pĂĄ samme mĂĄde – som banklĂĄn, der skal betales tilbage med mere end der blev skabt!

    Så overalt er der er andre låntagere i samme situation, som febrilsk forsøger at få fat i de penge, de skal betale tilbage, både hovedstol og renter fra en samlet pulje penge, der kun indeholder hovedstolen.

    Det er klart umuligt for alle at betale tilbage hovedstolen plus renter, medmindre hver en øre af renterne, som långiverne tager ind bliver genbrugt tilbage til dem, der har brug for disse penge til at foretage deres betalinger.
    Det betyder, at renteindtægter skal bruges 100% således at låntagere kan tjene disse kroner gentagne gange. Selv om meget BLIVER brugt som renter til indskyderne, driftsudgifter og udbytter, bliver nogle af renteindtægterne til nye lån med renter, eller investeringer, og skaber yderligere efterspørgsel på penge og en ultimative mangel på gældfri penge til rådighed for låntagerne, som de kan tjene.

    Det store problem her er, at for langsigtede lån, såsom realkreditlån, og den offentlige gæld, er den samlede rente langt større end hovedstolen, så medmindre en masse ekstra penge bliver oprettet for at betale renterne, betyder det en meget stor andel af tvangsauktioner, og en ikke-fungerende økonomi.

    For at opretholde et funktionelt samfund bliver forekomsten af overtaget pant til eje nødt til være lav. Og så, for at opnå dette, bliver vi nødt til at skabe flere og flere nye gældspenge til at opfylde nutidens krav om penge til at tjene den tidligere gæld. Men selvfølgelig gør det den samlede gæld større. Og det betyder at mere rente i sidste ende skal betales, hvilket resulterer i en stadigt eskalerende og uundgåelig spiral med voksende gældsætning.

    Det er kun tidsforskellen mellem skabelsen af penge som nye lån og deres tilbagebetaling, der holder den generelle mangel på penge fra at indhente og ruinere hele systemet. Men efterhånden som bankernes umættelig kreditmonster bliver større og større, bliver behovet, for at skabe flere og flere gældspenge til at fodre det med, stadig mere påtrængende.

    Hvorfor er rentesatserne så lave? Hvorfor får vi uopfordrede kreditkort med posten? Hvorfor bruger den amerikanske regering penge hurtigere end nogensinde? Kunne det være for at afværge et kollaps af hele pengesystemet?

    Den rationelle person bliver nødt til at spørge: Kan det virkelig blive ved for evigt? Er et sammenbrud ikke uundgåeligt?

    En ting der er værd at indse, om vores banksystem med delreserve er, at som et barns stole-leg – sĂĄ længe musikken spiller, er der ingen tabere.

    ~ Andrew Gause, pengehistoriker, Pengenes Hemmelige Verden, 1996

    Penge letter produktion og handel. Efterhånden som pengeforsyningen øges, bliver pengene bare øget medmindre omfanget af produktion og handel i den virkelige verden vokser med samme beløb.

    Læg hertil den erkendelse, at når vi hører, at økonomien vokser med 3% om året, lyder det som en konstant rate. Men det er det ikke. Dette års 3% udgør flere reelle varer og tjenesteydelser end sidste års 3%, fordi det er 3% af den nye total. I stedet for en lige linje, som naturligt visualiseres fra ordene, er det virkelig en eksponentiel kurve, der bliver stejlere og stejlere.

    Den største svaghed ved den menneskelige race er vores manglende evne til at forstå den eksponentielle funktion.

    ~ Albert A. Bartlett, fysiker

    Problemet er naturligvis, at evig vækst i den virkelige økonomi kræver konstant eskalerende brug af den virkelige verdens ressourcer og energi. Flere og flere ting bliver hvert ĂĄr nødt til at gĂĄ fra at være naturlige ressourcer til at være skrald… for evigt, bare for at forhindre dette system i at bryde sammen!

    Enhver der mener, at eksponentiel vækst kan fortsætte i al evighed i en begrænset verden, er enten galning eller økonom.

    - Kenneth Boulding, økonom

    Hvad kan vi gøre ved denne ligefrem skræmmende situation?

    For det første har vi brug for et meget anderledes pengekoncept.

    Det er tid til, at flere folk stillede sig selv og deres regeringer fire enkle spørgsmål.

    Rundt om i verden, låner regeringerne penge til en vis rente, af private banker. Regeringsgæld er en væsentlig del af den samlede gæld og at passe den gæld tager en stor bid af vores skatter.

    Nu ved vi, at bankerne blot opretter de penge, de lĂĄner ud…
    og at regeringer har givet dem tilladelse til at gøre dette.

    1. SĂĄ det første spørgsmĂĄl er… hvorfor vælger regeringerne at lĂĄne penge af private banker til en vis rente, nĂĄr regeringen selv ville kunne skabe alle de rentefrie penge, den har brug for?
    2. Og det andet store spørgsmål er: Hvorfor overhovedet skabe penge som gæld? Hvorfor ikke skabe penge der cirkulerer permanent og ikke behøver at blive genlånt for evigt til en rente for at kunne eksistere?
    3. Det tredje spørgsmål: Hvordan kan et pengesystem, der kun kan fungere med konstant accelererende vækst bruges til at opbygge en bæredygtig økonomi? Er det ikke logisk, at konstant accelererende vækst og bæredygtighed er uforeneligt?
    4. Og til sidst: Hvad er det ved vores nuværende system, der gør det helt afhængig af evig vækst? Hvad skal ændres for at tillade oprettelsen af en bæredygtig økonomi? “

    Fortsættes…

    Tilføj din kommentar

    Flere indlæg om samme emne

Skriv et svar

Tilmeld til RSS-læser

    14

Tilmeld dig nyhedsbrevet via email

    Navn:
    Email:

Om

    Thomas
    Mød Thomas på Facebook

Populære indlæg

 
Copyright © 2010 af Thomas Wagner Nielsen
Sideoversigt
Siden kører Wordpress
Wordpress-tema designet af Herdo Web Design