Thomas Wagner Nielsen . dk

Artikelforfatter ukendt.

Oversat fra engelsk til dansk 2010-04-25 af Thomas Wagner Nielsen:

Et interessant perspektiv angående Anden Verdenskrig, og de involverede aktører

Historien bliver skrevet af sejrsherrerne.

- W. Churchill

Mange mennesker fortæller med glæde, at Wall Street og jødiske bankfolk “finansierede Hitler.” Der er masser af dokumentation pÃ¥, at Wall Street og jødiske bankfolk faktisk har bidraget til at finansiere Hitler i første omgang, dels fordi det tillod bankfolkene at blive rige (som jeg vil beskrive nedenfor) og dels for at kontrollere Stalin. Men da Tyskland brød fri af bankfolkene, erklærede bankfolkene verdenskrig mod Tyskland.

NÃ¥r vi ser pÃ¥ alle de faktiske omstændigheder, bliver anklagen “jøder finansierede Hitler” irrelevant. Advokat i Los Angeles Ellen Brown drøfter dette emne i sin bog  Gældsspindelvævet…

“Da Hitler kom til magten, var Tyskland hÃ¥bløst fattigt. Versailles-traktaten havde pÃ¥lagt det tyske folk knusende erstatninger, og krævede at tyskerne tilbagebetalte hver nations omkostninger i forbindelse med krigen. Disse omkostninger udgjorde tre gange værdien af alle ejendomme i Tyskland. Private valutaspekulanter forÃ¥rsagede, at den tyske mark faldt brat, og fremskyndede en af de værste løbske inflationer i moderne tid. En trillebør fuld af 100 milliard mark-sedler kunne ikke betale et stykke brød. Statskassen var tom. Utallige huse og gÃ¥rde gik tabt til spekulanter og til private banker. Tyskerne boede i rønner. De sultede.

Intet som dette var sket nogensinde før – den totale ødelæggelse af den nationale valuta, plus udsletning af folks opsparinger og virksomheder. Oven i dette kom en global depression. Tyskland havde intet andet valg end at bukke under for gældsslaveri under de internationale bankfolk indtil 1933, hvor Nationalsocialisterne kom til magten.

På dette tidspunkt forpurrede den tyske regering de internationale bankkarteller ved at udstede sine egne penge. Verdens jødedom reagerede ved at erklære en global blokade mod Tyskland. Hitler påbegyndte et nationalt kreditprogram ved at udarbejde en plan for offentlige arbejder, der inkluderede forebyggelse af oversvømmelser, reparation af offentlige bygninger og private boliger, og konstruktion af nye veje, broer, kanaler og havnefaciliteter. Alle disse blev betalt med penge, som ikke længere kom fra private internationale bankfolk.

De forventede udgifter til disse forskellige programmer blev fastsat til én milliard enheder af den nationale valuta. For at betale for dette udstedte den tyske regering (ikke de internationale bankfolk) veksler, arbejdskassecertifikater. PÃ¥ denne mÃ¥de satte nationalsocialisterne millioner af mennesker i arbejde, og betalte dem med kassecertifikater. Under nationalsocialisterne blev Tysklands penge ikke bakket op af guld (som var ejet af de internationale bankfolk). Det var hovedsageligt en kvittering for arbejdskraft og materialer, leveret til regeringen. Hitler sagde, “for hver udstedt mark, krævede vi, hvad der svarer til én marks værdi af udført arbejde, eller producerede varer.” Regeringen aflønnede arbejdere med certifikater. Arbejderne brugt disse certifikater pÃ¥ andre varer og serviceydelser og skabte derved flere arbejdspladser for flere mennesker.

På denne måde kravlede det tyske folk ud af den knusende gæld, der var pålagt dem af de  internationale bankfolk.
Indenfor to Ã¥r blev problemet med arbejdsløsheden løst, og Tyskland var pÃ¥ fode igen. De havde en solid, stabil valuta, uden gæld, og ingen inflation pÃ¥ et tidspunkt, hvor millioner af mennesker i USA og andre vestlige lande (kontrolleret af internationale bankfolk) stadig var uden arbejde. Indenfor fem Ã¥r gik Tyskland fra at være den fattigste nation i Europa til den rigeste. Tyskland formÃ¥ede endda at genskabe udenrigshandel, trods de internationale bankfolks nægtelse af udenlandsk kredit til Tyskland, og trods den globale blokade af jødiskejede industrier. Tyskland lykkedes med dette ved udveksling af udstyr og rÃ¥varer direkte med andre lande, ved hjælp af et byttehandelssystem, der skærer bankfolkene ud af billedet. Tyskland blomstrede, da byttehandel eliminerer national gæld og underskud på  handelsbalancen. (Venezuela gør de samme ting i dag, nÃ¥r de udveksler olie til rÃ¥varer, plus lægehjælp, og sÃ¥ videre. Derfor forsøger bankfolk at presse Venezuela.)”

Tysklands økonomiske frihed var kortvarig; men den efterlod flere monumenter, herunder den berømte Autobahn, verdens første omfattende motorvej. Hjalmar Schacht, en Rothschild-agent, der midlertidigt var chef for den tyske centralbank, opsummerede det sÃ¥ledes… En amerikansk bankmand havde kommenteret, “Dr. Schacht, du bør komme til Amerika. Vi har masser af penge, og det er rigtig bankvirksomhed. “Schacht svarede,”Du burde komme til Berlin. Vi har ikke penge. Det er rigtig bankvirksomhed.” (Schacht, Rothschild-agenten, støttede faktisk private internationale banker imod Tyskland, og blev belønnet ved at fÃ¥ alle  anklager mod ham fjernet under Nürnberg-processen.)

Denne økonomiske frihed gjorde Hitler ekstrem populær hos det tyske folk. Tyskland blev reddet fra engelsk økonomisk teori, som siger, at al valuta skal være udlÃ¥nt mod guld, der ejes af et privat og hemmelighedsfuldt bankkartel -  sÃ¥som Centralbankens Reservebeholdning [i USA], eller centralbanken i Europa – snarere end udstedt af regeringen til fordel for befolkningen. Den canadiske forsker Dr. Henry Makow (som selv er jødisk) siger, at den væsentligste Ã¥rsag til at bankfolkene sørgede for en verdenskrig mod Tyskland var, at Hitler gik uden om bankfolkene ved at skabe sine egne penge og dermed frigøre det tyske folk. Værre endnu, denne frihed og velstand truede med at brede sig til andre nationer. Hitler mÃ¥tte stoppes!

Makow citerer fra forhøret af C.G. Rakovsky i 1938, en af grundlæggerne af sovjetisk  bolsjevisme og en nær ven af Trotsky. Rakovsky blev fremstillet i opvisningsretsager i USSR under Stalin. Ifølge Rakovsky blev Hitler i første omgang finansieret af de internationale bankfolk, gennem bankfolkenes agent Hjalmar Schacht. Bankfolkene finansierede Hitler for at kontrollere Stalin, som havde tilranet sig magten fra deres agent Trotsky. Så blev Hitler en endnu større trussel end Stalin, da Hitler begyndte at trykke sine egne penge. (Stalin kom til magten i 1922, hvilket var elleve år før Hitler kom til magten.)

Rakovsky sagde:

Hitler overtog det privilegium at fremstille penge, og ikke kun fysiske penge, men også økonomiske. Han overtog forfalskningsmaskineriet og satte det til at arbejde til gavn for folket. Kan du på nogen måde forestille dig, hvad der ville være kommet ud af dette, hvis det havde smittet en række andre stater?

- Henry Makow, “Hitler ønskede ikke krig, “21. marts, 2004

Økonom Henry C.K. Liu skriver om Tysklands bemærkelsesværdige forvandling:

Nazisterne kom til magten i 1933, da den tyske økonomi var under total sammenbrud, med ødelæggende krigserstatningsforpligtelser og nul udsigt til udenlandske investeringer eller kredit. Gennem en uafhængig pengepolitik med suveræn kredit og et offentligt arbejdsprogram med fuld beskæftigelse, var Det Tredje Rige i stand til at vende et konkursramt Tyskland, der var blevet frataget sine oversøiske kolonier, til den stærkeste økonomi i Europa indenfor fire år, selv før udgifterne til bevæbning begyndte.

- Henry C.K. Liu, “Nazismen og det tyske økonomiske mirakel,” Asiatisk Tidende [Asia Times] (24. maj, 2005)

I Milliarder til bankfolkene, gæld til folket (1984), kommenterede Sheldon Emry:

Tyskland udstedte gældfrie og rentefrie penge fra 1935 og frem, der dækker Tysklands overraskende opstigning fra depression til en verdensmagt på fem år. Den tyske regering finansierede alle sine operationer fra 1935 til 1945 uden guld og uden gæld. Det krævede hele den kapitalistiske og kommunistiske verden at ødelægge den tyske revolution, og bringe Europa tilbage under bankfolkenes hæl.

Disse kendsgerninger findes ikke i nogen lærebøger i dag. Det, der fremstår, er den  katastrofale løbske inflation, som de led under i 1923 under Weimar-republikken, der regerede Tyskland fra 1919 til 1933. Dagens lærebøger bruger denne inflation til at vride sandheden til dens modsætning. De citerer den radikale devalueringen af den tyske mark som et eksempel på, hvad der går galt, når regeringer trykker deres egne penge, i stedet for at låne dem fra private karteller.

I virkeligheden begyndte Weimars finansielle krise med de umulige erstatningsbetalinger indført under Versailles-traktaten. Hjalmar Schacht [der heller aldrig var nazistisk partimedlem, og nu ser det klart ud, hvorfor dette var tilfældet] – Rothschild-agenten, der var valutakommissær for Republikken – imod at lade den tyske regering trykke sine egne penge… “Versailles-traktaten er en model med sindrige foranstaltninger til økonomisk ødelæggelse af Tyskland. Tyskland kunne ikke finde nogen mÃ¥de at holde sit hoved oppe over vandet pÃ¥, andet end ved inflationær hensigtsmæssig trykning pengesedler.”

Schacht gentager lærebogsløgnen om, at Weimar-inflationen skyldtes, at den tyske regering trykte sine egne penge. Men i hans bog fra 1967, Pengenes Magi, lukkede Schacht katten ud af sækken ved at afsløre, at det var den PRIVATEJEDE Rigsbank, ikke den tyske regering, der pumpede ny valuta ind i økonomien. Således forårsagede den PRIVATE BANK hyperinflationen under Weimar.

Ligesom den amerikanske centralbanks reservebeholdning, blev Rigsbanken overvÃ¥get af udnævnte embedsmænd, men blev drevet for privat vindings skyld. Det, der drev krigstidens inflation ind i hyperinflation, var spekulation udført af udenlandske investorer, der undersolgte marken, og satsede pÃ¥ dens nedadgÃ¥ende værdi. I den manipulerende enhed, der kaldes undersalg, lÃ¥ner spekulanter noget, de ikke ejer, sælger det, og “dækker” derefter ved at købe det tilbage til den lavere pris.

Spekulation i den tyske mark blev gjort mulig, fordi den PRIVATEJEDE Rigsbank (endnu ikke under nazisternes kontrol) stillede massive mængder af valuta til rådighed til låntagning. Denne valuta blev, som amerikansk valuta i dag, oprettet med bogføringposter i bankens bøger. Dernæst blev Matador-pengene udlånt til renters rente. Da Rigsbanken ikke kunne holde trit med den glubende efterspørgsel på mark, fik andre private banker lov til at oprette mark ud af ingenting, og at udlåne dem til en rente. Resultatet var løbsk gæld og inflation.

Således, ifølge Schacht selv, var den tyske regering ikke årsag til hyperinflationen under Weimar. Tværtimod fik regeringen (under nationalsocialisterne) hyperinflationen under kontrol. Nationalsocialisterne satte Rigsbanken under streng statslig regulering, og indførte hurtigt korrigerende foranstaltninger for at fjerne udenlandsk spekulation. En af disse foranstaltninger var at fjerne let adgang til lån af Matador-penge fra private banker. Så Hitler fik  Tyskland på fode igen ved at lade den offentlige regering udstede arbejdskassecertifikater.

Schacht, Rothschild-agenten, afviste disse autoriserede regeringspenge, og endte med at blive fyret som leder af Rigsbanken, da han nægtede at udstede dem. Alligevel erkendte han i sine senere erindringer, at det at give regeringen lov til at udstede de penge, den havde brug for, ikke producerede prisinflationen forudsagt af klassisk økonomisk teori, som siger, at valuta skal lånes fra private karteller.

Det, der er årsagen til hyperinflation er ukontrolleret spekulation. Når spekulation kombineres med gæld (gæld til private bankkarteller) bliver resultatet en katastrofe. På den anden side, når en regering udsteder valuta på omhyggeligt opmålt måder, forårsager den, at udbud og efterspørgsel sammen øges, og efterlader priserne upåvirket. Der er således ingen inflation, ingen gæld, ingen arbejdsløshed, og ingen behov for indkomstskatter.

Naturligvis skræmmer dette bankfolkene, da det fjerner deres beføjelser. Det skræmmer også internationalisterne, da deres kontrol over bankvirksomhed giver dem mulighed for at købe medierne, regeringen, og alt andet.

Fra Money As Debt-videoen af Paul Grignon. Teksten findes her: http://paulgrignon.netfirms.com/MoneyasDebt/MoneyasDebt_revised2009TRANSCRIPT.pdf

Oversat 2010-04-18 af Thomas Wagner Nielsen:

“At ændre systemet

Hvis det er den grundlæggende karakter af systemet, der forårsager problemerne, kan det at fifle med systemet aldrig løse problemerne. Selve systemet skal udskiftes.

Mange pengekritikere efterspørger en tilbagevenden til guldbaserede penge, og hævder at guld har en lang fortid med pålidelighed. De ignorerer de mange svindelnumre, der kan laves med guld: Barbering af mønter, forringelse af metallet, opkøb af markedet, der alle blev rigeligt praktiseret i det gamle Rom og bidrog til dets fald.

Nogle går ind for sølv, fordi der er mere af det end guld, og derfor er det vanskeligere at opkøbe.

Mange sætter spørgsmålstegn ved behovet for overhovedet at bringe ædle metaller tilbage. Ingen ønsker at gå tilbage til at slæbe tunge sække af mønter med på indkøb. Papir-, digitale, plastik- eller mere sandsynligt biometriske ID- penge ville med sikkerhed være det rigtige medie for handel, med det samme potentiale til at skabe ubegrænsede gældspenge, som vi har nu. Udover det, hvis guld igen blev det eneste lovlige pengegrundlag, ville de, der ingen guld har, pludselig ikke have nogen penge!

Andre fortalere for en pengereform har konkluderet, at grådighed og uærlighed er de vigtigste problemer, og at der kan findes bedre måder at skabe et ærligt og rimeligt pengesystem end at gå tilbage til sølv eller guld.

Opfindsomme hoveder har foreslået en række alternative måder at lave penge på. Mange private byttehandelssystemer skaber penge som gæld meget ligesom bankerne gør, men det sker åbent og uden at opkræve rente. Et eksempel er et byttehandelssystem, hvor gælden er udtrykt som løfter om arbejdstid, hvor alt arbejde værdiansættes ens til et dollartal, som derefter tillader timer at blive ligestillet med dollarprisen af varer.

Denne form for pengesystem kan sættes op af alle, der kan udtænke en måde at klare det regnskabsmæssige på og finde villige og troværdige deltagere. Oprettelse af et lokalt byttehandelspengesystem, selv om det kun var lidt udbredt nu, ville være en klog beredskabsplan for ethvert samfund.

Pengereform, ligesom valgreformer, er et stort emne, og et der kræver vilje til at ændre og til at tænke uden for boksen. Pengereform, igen ligesom valgreform, sker ikke på nogen let måde, fordi de enormt magtfulde interesser, som drager fordel af det eksisterende system, vil gøre deres yderste for at opretholde deres fordel.

Nu, hvor vi har set, at penge bare er en idé, og at penge i virkeligheden kan være, hvad end vi gør det til; så er her et meget simpelt alternativt pengekoncept, der er værd at overveje. Denne model er baseret på systemer, der tidligere har fungeret, i England og Amerika, systemer, der blev undermineret, og ødelagt af guldsmeds-bankfolk og deres delreserve-system.

For at skabe en økonomi baseret på permanente, rentefrie penge, kunne pengene blot blive oprettet og brugt i økonomien af regeringen, helst på langtidsholdbar infrastruktur, som letter økonomien, såsom veje, jernbaner, broer, havne, og offentlige markeder.

Disse penge vil ikke blive oprettet som gæld. De ville blive skabt som værdi, den værdi værende i form af, hvad end de blev brugt på. Hvis disse nye penge fremmede en proportional stigning i handelen, der kræver deres brug, ville det ikke medføre nogen inflation overhovedet.

Hvis de offentlige udgifter var årsag til inflation, ville der være to handlemuligheder tilgængelige.

Inflationen svarer i realiteten til en flad skat på penge. Uanset om pengene falder 20% i værdi eller regeringen tager 20% af vores penge væk fra os, er indvirkningen på vores købekraft den samme. Set på den måde, kan inflationen i stedet for beskatning være politisk acceptabelt, hvis den bruges fornuftigt og holdes indenfor rammerne.

Ellers kan regeringen vælge at bekæmpe inflation ved at indsamle skattekroner, som den så tager ud af brug, hvilket mindsker pengemængden og genopretter dens værdi.

For at kontrollere deflation, der er fænomenet med faldende lønninger og priser, ville regeringen simpelthen bruge flere penge, der så ville opstå.

Uden nogen konkurrerende private oprettelser af gældspenge, ville regeringer have en mere effektiv kontrol af deres nations pengemængde. Offentligheden ville vide, hvem der havde skylden, hvis noget gik galt. Regeringer ville rejse sig eller falde alt efter deres evne til at bevare værdien af penge.

Regeringen ville primært leve af skatter, som den gør nu, men skattekroner ville række meget, meget længere, da ingen af dem ville være påkrævede for at betale renter til private banker. Der kunne ikke være nogen national gæld, hvis den føderale regering simpelthen skabte de penge, den havde behov for. Vores evige kollektive trældom under pengeinstitutterne gennem rentebetalinger på den offentlige gæld ville være umulig.

Penge er en ny form for slaveri, og adskiller sig kun fra den gamle ved det faktum, at de er upersonlige, at der ikke er noget menneskeligt forhold mellem herre og slave.

~ Leo Tolstoy

Den usynlige magt

Ingen er mere slave end dem, der fejlagtigt tror, de er frie.”

~ Goethe

Det, vi har lært at tro på, er demokrati og frihed, der i virkeligheden er blevet en genial og usynlig form for økonomisk diktatur. Så længe hele vores samfund forbliver aldeles afhængigt af banklån til dets pengeforsyning, vil bankfolkene være i stand til at træffe beslutningerne om, hvem der får de penge, de har brug for, og hvem der ikke gør.

Det moderne banksystem fremstiller penge ud af ingenting. Processen er måske den mest forbløffende tryllekunst, der nogensinde er blevet opfundet.
Bankvirksomhed blev undfanget i lastens hule og født i synd. Bankfolkene ejer Jorden. Tag den fra dem, men lad dem beholde magten til at skabe penge, og med et pennestrøg vil de skabe nok penge til at købe den tilbage igen…
Tag denne store magt væk fra dem, og alle store formuer, som min, vil forsvinde, og de burde forsvinde, for så ville det være en bedre og lykkeligere verden at leve i. Men hvis I ønsker at fortsætte med at være slaver af bankerne og betale udgifterne til jeres eget slaveri, så lad bankfolk fortsætte med at skabe penge og kontrollere kredit.

~ Ridder Josiah Stamp, direktør for Den Engelske Bank [Bank of England] 1928-1941
(siges at være den 2. rigeste mand i Storbritannien på det tidspunkt)

Kun fÃ¥ mennesker er i dag klar over, at USA’s historie siden revolutionen i 1776 har været, i store dele, historien om en storslÃ¥et kamp for komme fri og forblive fri af kontrol fra Europas internationale banker. Denne kamp blev endeligt tabt i 1913, da præsident Woodrow Wilson underskrev Loven om den føderale reserve [Federal Reserve Act], sÃ¥ den trÃ¥dte i kraft, og gav det internationale bankkartel ansvaret for at skabe Amerikas penge.

Gennem tiderne har listige mænds planer omvendt penge til deres forbryderiske formål. Penge, der begynder med private virksomheder, som et middel til at undslippe begrænsningen af byttehandel, udviklede sig snart til at kunne udnytte den ærlige handelsmand, som i et forsøg på at beskytte sig selv, henvendte sig til regeringen for at få beskyttelse, blot for at opleve, at nu havde han to tyve, den private pengeudveksler og den politiske plyndrer arbejdende hånd i hånd mod ham. Ved denne kombination vandt pengeudveksleren den politiske sanktions prestige gennem lovgivningsmæssig licens, og staten sikrede sig en vildledende enhed til at lægge skatter på borgerskabet med (ved hjælp af den skjulte skat kaldet inflation). Det var og fortsætter med at være en ond alliance.

~ E.C. Reigel (1879-1953) pengeteoretiker & forbrugerforsvarer

Dette systems magt er dybt forankret. Det er uddannelsernes og mediernes tavshed om emnet også.

For år siden, adspurgte en canadisk vicepremiereminister uformelt snesevis af ikke-økonomer, både højtuddannede fagfolk og mennesker med sund fornuft på gaden og fandt, at ikke én af dem havde en præcis forståelse af, hvordan der skabes penge. Faktisk er det nok sikkert at sige, at de fleste mennesker, herunder den forreste linje af ansatte i banker, aldrig har skænket området et øjebliks tanke.

Har du?

Al nød, forvirring og angst i Amerika opstår, ikke på grund af fejl i Forfatningen eller Forbundet, ikke på grund af ønsker om ære eller dyd, så meget som på grund af ligefrem uvidenhed om møntens, kredittens og omløbets natur.

~ John Adams, grundlægger af den amerikanske forfatning

Det moderne system med penge som gæld blev født for lidt over tre hundrede år siden, da den første Engelske Bank [Bank of England] blev oprettet med et kongeligt rettighedsbrev til deludlåning af guldtilgodesedler i et beskedent forhold 2:1.

Dette beskedne forhold var kun den berømte fod i døren. Systemet findes nu i hele verden, skaber næsten ubegrænsede mængder af penge ud af den blå luft, og holder næsten alle på planeten lænket til en uendeligt voksende gæld, der ALDRIG kan betales af.

Kunne det alt sammen være sket ved et uheld? Eller er det en sammensværgelse? Det er klart, at noget meget STORT er på spil her.

Hvem der end styrer mængden af penge i vores land er absolut mester i alle industrier og handler… og nÃ¥r du indser, at hele systemet meget let kan kontrolleres, pÃ¥ en eller anden mÃ¥de, af nogle fÃ¥ magtfulde mænd i toppen, vil du ikke behøve at fÃ¥ at vide, hvordan perioder med inflation og depression opstÃ¥r.

~ James A. Garfield, myrdet præsident for Amerikas Forenede Stater

Regeringen burde skabe, udstede og formidle al den valuta og kredit, der er nødvendig for at tilfredsstille regeringens købekraft og forbrugernes købekraft. Ved vedtagelsen af disse principper, vil skatteyderne spare enorme summer på renter. Det privilegium, at skabe og udstede penge, er ikke kun regeringens øverste privilegium, men det er regeringens største kreative mulighed.

~ Abraham Lincoln, myrdet præsident for Amerikas Forenede Stater

Indtil kontrollen med udstedelse af penge og kredit bliver bragt tilbage til regeringen og anerkendt som dens mest iøjnefaldende og hellige ansvar, er al snak om parlamentets suverænitet og demokrati tomgang og forgæves… NÃ¥r en nation først giver afkald pÃ¥ kontrollen af sin kredit, har det ingen betydning, hvem der laver nationens love… Hvis Ã¥ger én gang fÃ¥r kontrollen, vil det ødelægge enhver nation.

~ William Lyon Mackenzie King, Canadas premierminister, som nationaliserede Den Canadiske Bank [Bank of Canada]

I mere end et århundrede har ideologiske ekstremister i begge ender af det politiske spektrum kastet sig over meget omtalte hændelser for at angribe Rockefeller-familien for den urimelige indflydelse, som de påstår, at vi udøver på amerikanske politiske og økonomiske institutioner.
Nogle mener endda, vi er en del af en hemmelig klike, der arbejder mod De Forenede Staters bedste interesser, som karakteriserer min familie og mig som “internationalister” og for at rotte os sammen med andre rundt omkring verden for at bygge en mere integreret global politisk og økonomisk struktur – én verden, om du vil. Hvis dét er anklagen, erklærer jeg mig skyldig, og jeg er stolt af det.

~ David Rockefeller, den internationale bankmands erindringer (2002) s. 405

Kun de små hemmeligheder skal beskyttes.
De store holdes hemmelige af offentlighedens skepsis.

~ Marshall McLuhan, medie-”guru”

”

Kommer snart som video på en hjemmeside nær dig.

Det moderne banksystem fremstiller penge ud af ingenting. Processen er måske den mest forbløffende tryllekunst, der nogensinde er blevet opfundet.
Bankvirksomhed blev undfanget i lastens hule og født i synd. Bankfolkene ejer Jorden. Tag den fra dem, men lad dem beholde magten til at skabe penge, og med et pennestrøg vil de skabe nok penge til at købe den tilbage igen…
Tag denne store magt væk fra dem, og alle store formuer, som min, vil forsvinde, og de burde forsvinde, for så ville det være en bedre og lykkeligere verden at leve i. Men hvis I ønsker at fortsætte med at være slaver af bankerne og betale udgifterne til jeres eget slaveri, så lad bankfolk fortsætte med at skabe penge og kontrollere kredit.

~ Ridder Josiah Stamp, direktør for Den Engelske Bank [Bank of England] 1928-1941
(siges at være den 2. rigeste mand i Storbritannien på det tidspunkt)