Thomas Wagner Nielsen . dk Om virkelighed, energi og frygt
  • Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 6

    jun 10

    Fra http://www.ritalindeath.com . Oversat til dansk 2010-06-05 af Thomas Wagner Nielsen:

    “Billedet bliver forvirret af, at der kan ske en kortvarig forbedring af adfærd blandt børn, som gives Ritalin. Men er det en reel forbedring? Eller bliver barnet simpelthen bedøvet? Lægemidler af amfetamintypen mindsker forskelligheden af den adfærd, der udvises af børn. Et barn pĂĄ Ritalin udviser mĂĄske mere fokuseret adfærd. Men selv om det kan betyde færre afbrydelser i undervisningen, hjælper det sĂĄ virkelig barnet? Og burde vi give et barn et kraftfuldt og potentielt farligt stof, fordi det lukker munden pĂĄ ham?

    Noget tyder på, at børn, der virkelig er hyperaktive, kan være blevet forgiftet af tilsætningsstoffer i fødevarer eller af bly indåndet fra luften forurenet af benzindampe. Hvis dette er tilfældet, er det at give et andet potentielt giftigt stof så virkelig løsningen på dette problem?

    Potentielt giftigt

    Det næste problem er, at jeg tror, at Ritalin med rimelighed kan beskrives som potentielt giftigt. Ritalin er blevet beskrevet som ‘meget sikkert’, men for en god ordens skyld er der her en liste over nogle af de mulige bivirkninger, som kan være forbundet med Ritalin: Nervøsitet, søvnløshed, nedsat appetit, hovedpine, døsighed, svimmelhed, dyskinesi [stivhed i leddene], sløring af synet, muskelkramper, tics, Tourettes syndrom, toksisk psykose (nogle med visuelle og taktile hallucinationer), forbigĂĄende nedtrykthed, mavesmerter, kvalme, opkastning, mundtørhed, takykardi [høj puls], palpitationer [ubehag knyttet til opmærksomhed om hjertets aktivitet], arytmier [rytmeforstyrrelser], ændringer i blodtryk og puls, angina pectoris [hjertekrampe], udslæt, kløe, urticaria [nældefeber], feber, ledsmerter, alopecia [hĂĄrtab], trombocytopeni purpura [for fĂĄ blodplader], exfoliativa dermatitis [hudsygdom], erythema multiforme [hudsygdom], leukopeni [fĂĄ hvide blodlegemer], anæmi [blodmangel] og mindre forsinkelse i vækst under længerevarende behandling hos børn.

    Læger, som ordinerer Ritalin, og som har tid og lyst til at læse advarslerne, der er udstedt sammen med lægemidlet, vil opdage, at Ritalin ikke bør gives til patienter, som lider af mærket angst, uro eller spænding, da det kan forværre disse symptomer.

    Ritalin er kontraindikeret [imod hensigten] hos patienter med tics, tics hos søskende eller ved diagnose af Tourettes syndrom, eller ved en familiefortid med diagnosen. Det er også kontraindikeret hos patienter med svær angina pectoris, hjertearytmier, glaucom [grøn stær], tyreotoksikose [forhøjet stofskifte], eller kendt følsomhed over for methylphenidat, og det bør anvendes med forsigtighed hos patienter med hypertension (blodtryk bør kontrolleres med passende mellemrum). Ritalin bør ikke anvendes til børn under seks år, bør ikke anvendes til behandling af svær depression af enten eksogen eller endogen oprindelse og kan forværre symptomer på adfærdsmæssige forstyrrelser og tankeforstyrrelse, hvis det gives til psykotiske børn.

    Selskabet, der sælger det, hævder, at selv om tilgængelige kliniske data viser, at behandling med Ritalin i barndommen ikke øger sandsynligheden for afhængighed, så kan kronisk misbrug af Ritalin føre til markant tolerance og psykisk afhængighed med varierende grad af unormal adfærd.

    Der advares om, at Ritalin bør anvendes med forsigtighed hos følelsesmæssigt ustabile patienter, såsom dem, som har en fortid med stofafhængighed eller alkoholisme, fordi sådanne patienter kan øge dosis på eget initiativ.

    Ritalin bør også anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi, da der kan ske en stigning i anfaldsfrekvensen.

    Og højde og vægt bør overvĂĄges nøje hos børn, da længerevarende behandling kan resultere i væksthæmning. (Et barn kan mĂĄske miste flere centimeter af mulig højde – men hvis behandlingen bliver stoppet, sker der generelt en voldsom vækst). Det er mĂĄske her værd at nævne min opfattelse, at hvis et lægemiddel er stærkt nok til at forsinke vækst, sĂĄ forekommer det ikke helt urimeligt at antage, at chancerne er store for, at det mĂĄske har andre magtfulde effekter pĂĄ og i kroppen.

    Læger bliver også advaret om, at omhyggelig overvågning er nødvendig under afvænning fra stoffet, da depression samt fornyet overaktivitet kan afsløres. Langsigtet opfølgning kan være nødvendigt for nogle patienter.

    Der har ogsĂĄ været rapporter om, at børn har begĂĄet selvmord efter afvænning fra stoffet. Og en undersøgelse har vist, at børn, der bliver behandlet med stimulanser alene havde flere anholdelsesattester og var mere tilbøjelige til at blive anbragt i institutioner. Det er blevet sagt, at langtidsbrug af Ritalin forĂĄrsager irritabilitet og hyperaktivitet (disse er, kan du mĂĄske huske, problemer, som stoffet ofte ordineres imod). I en undersøgelse offentliggjort i Psykiatrisk Forskning med titlen “Kortikal atrofi [svind] hos unge voksne med en fortid med hyperaktivitet” blev der rapporteret om hjernesvind hos mere end halvdelen af 24 voksne behandlet med psykostimulanser (selvom jeg ikke tror, at nogen med sikkerhed kan sige, om psykostimulanser forĂĄrsager hjernesvind eller ej, bør den mulige forbindelse fĂĄ ordinerende læger, lærere og forældre, der er tilhængere af Ritalin, til at stoppe op og tænke et øjeblik).”

    Fortsættes…

Skriv et svar