-
Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 10
jun 16Fra http://www.ritalindeath.com. Oversat til dansk 2010-06-12 af Thomas Wagner Nielsen:
“Efter vores mening var den mest betydningsfulde seneste rapport fra en relativ stor undersøgelse, der involverer 27 ADHD-personer og 46 normale kontrolpersoner, som blev gennemført af Laboratoriet for Neurologisk Billeddannelse hos Californiens Universitet, Los Angeles (LONI). Sowell, Thompson, Welcome, Henkenius, Toga og Peterson (2003) rapporterede, at ADHD-børn havde mindre frontallapper sammenlignet med normale kontrolpersoner, men generelt havde ADHD-personer mere grĂĄ barkmaterie. Efter vores opfattelse fĂĄr denne undersøgelse betydning, ikke nødvendigvis pĂĄ grund af dette resultat, men – som med adskillige tidligere undersøgelser af neurologisk billeddannelse af ADHD – fra vigtige sammenligninger, som forskere kunne have gjort, men ikke gjorde.
Som i undersøgelsen fra Castellanos m.fl. (2002), var nogle af ADHD-personerne i undersøgelsen fra Sowell m.fl. (2003) tilsyneladende uden erfaring med medicin. Vi siger “tilsyneladende”, fordi specifikke beskrivelser ikke blev givet: “15 af de 27 patienter tog stimulerende medicin pĂĄ tidspunktet for billeddannelsen” (s. 1705). Det er uklart, hvordan man kategoriserer de resterende 12 patienter. Havde de en fortid med medicin og stoppede derefter med at tage det i 48 timer, eller en anden vilkĂĄrlig periode, før billeddannelsen? Det overrasker os, at en undersøgelse offentliggjort i Lancet [en førende medicinsk journal] kunne være sĂĄ vag omkring en af de vigtigste variabler i undersøgelsen.
Konklusioner baseret på en sammenligning af normale kontrolpersoner med ADHD-personer uden medicinerfaring ville være meget anderledes end konklusioner baseret på en sammenligning af kontrolpersoner med ADHD-personer med udsættelse for medicin af forskellige varigheder, og med nogle patienter, som gennemgår pludseligt ophør.
SpørgsmĂĄlet bliver betydeligt mere rodet og forvirrende pĂĄ grund af en kort drøftelse af den potentielle rolle af stimulerende medicin i deres resultater i slutningen af dokumentet fra Sowell m.fl. (2003). Forfatterne anerkendte først passende, at eftersom 55% af deres ADHD-børn var pĂĄ stimulanser, “kan virkningerne af stimulerende stoffer have forvirret vores konstatering af unormal hjernemorfologi hos børn med (ADHD)” (s. 1705). Den enkleste mĂĄde korrekt at evaluere denne forvirrende virkning pĂĄ, ville have været at sammenligne de 15 medicinerede ADHD-børn med de 12 umedicinerede ADHD-børn. Men Sowell m.fl. valgte bevidst ikke at lave denne sammenligning: “Vi har ikke direkte sammenlignet hjernemorfologi pĂĄ tværs af grupper af patienter pĂĄ og ikke pĂĄ stoffer, fordi den pĂĄgældende prøvestørrelse blev betydeligt truet, nĂĄr man tog en fortid med stimulanser gennem livet i betragtning” (s. 1705).
Forfatterne anfører videre, at denne sammenligning mellem umedicinerede og medicinerede ADHD-børn, ikke er nødvendig, fordi en forudgående undersøgelse af Castellanos m.fl. (2002) foreslog, at lægemidler ikke påvirker hjernens størrelse (en påstand, der ignorerer de problemer, vi identificerede i vores lange anmeldelse).
Sowell m.fl.’s metodevalg, og dets begrundelse, er bĂĄde utroværdigt og forvirrende. For det første, selv om man naturligvis kan sympatisere med deres vurdering, at “nĂĄr man tog en fortid med stimulanser gennem livet i betragtning” truede det deres prøvestørrelse, sĂĄ ignorerer denne vurdering, at i tredive ĂĄr har forskere i neurologisk billeddannelse af ADHD fundet det helt i orden at sammenligne ADHD-personer og normale kontrolpersoner uanset medicinsk fortid (Leo og Cohen, 2003). Faktisk er næsten alle de undersøgelser, Sowell m.fl. nævner for at give deres undersøgelse mening og fortolke deres resultater, eksempler pĂĄ denne praksis. Det er sĂĄledes svært at se, hvorfor Sowell m.fl. ville føle, at de ikke burde sammenligne medicinerede og umedicinerede ADHD-personer. Det er klart, at ligesom de anerkendte begrænsninger pĂĄ deres væsentligste resultater af undersøgelsen, kunne Sowell m.fl. naturligvis have rapporteret resultaterne af den mere specifikke sammenligning med en anerkendelse af passende begrænsninger.
For det andet, citerer Sowell m.fl Castellanos m.fl. for at støtte metodevalget med ikke at sammenligne medicinerede og umedicinerede ADHD-personer. Men Castellanos m.fl. lavede præcis den sammenligning uanset medicineringsfortid!
For det tredje, og mest vigtigt, ser Sowell m.fl.’s data ud til at være direkte relevante til enten at støtte eller afkræfte de konklusioner, Castellanos m.fl. (2002) trak ud af deres sammenligning. Sagt pĂĄ en anden mĂĄde, resultaterne af Castellanos m.fl.’s sammenligning af hjernerumfang af medicinerede og umedicinerede ADHD-børn blev anset for at være en større pressemeddelelse værdig fra NIMH [Det Nationale Institut for Mental Sundhed] om stimulerende stoffers indvirkning pĂĄ hjerner under udvikling, men den samme sammenligning i undersøgelsen fra Sowell m.fl.’s er ubetydelig og rapporteres ikke engang. Af ovennævnte grunde har vi mistanke om, at sammenligningen af medicinerede med umedicinerede ADHD-personer i Sowell m.fl.’s undersøgelse kunne have givet resultater, som ville have udvandet de konklusioner, som Sowell m.fl. valgte at understrege i stedet.
Efter offentliggørelsen af undersøgelsen fra Sowell m.fl. (2003) lagde medierne betydelig mærke til den. I et interview udtalte undersøgelsens sidste forfatter: “Den næste fase af arbejdet vil være at se pĂĄ, om omfanget af unormaliteter hos disse individer kan pĂĄvirke forløbet af denne lidelse, deres reaktion pĂĄ medicin, og hvilken medicin forskellige børn reagerer pĂĄ” (citeret i Edelson, 2003, kursiver tilføjet). Vi antager, at denne næste fase af undersøgelsen vil omfatte en sammenligning af medicinerede med umedicinerede børn – men hvordan dette vil adskille sig fra deres tidligere undersøgelse, eller fra de fleste undersøgelser af neurologisk billeddannelse af ADHD, forbliver fortsat fuldstændig uklart.”
Fortsættes…
Tilføj din kommentarFlere indlæg om samme emne
Skriv et svar
Tilmeld til RSS-læser
Tilmeld dig nyhedsbrevet via email
Om
Nyeste indlæg
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 11
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 10
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 9
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 8
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 7
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 6
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 5
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 4
- Børn dør af ADHD-medicin – del 3
- Børn dør af ADHD-medicin – del 2