Thomas Wagner Nielsen . dk Om virkelighed, energi og frygt
  • Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 9

    jun 16

    Fra http://www.ritalindeath.com. Oversat til dansk 2010-06-12 af Thomas Wagner Nielsen:

    Sandheden bag hjerneskanninger

    En undersøgelses manglende evne til at rapportere om den afgørende sammenligning af umedicinerede og medicinerede ADHD-personer.

    2004 Instituttet for sind og opførsel, Inc. [A/S]

    Tidsskriftet for sind og opførsel, foråret 2004, bind 25, nummer 2

    Side 161-166

    ISSN 0271-0137

    En opdatering pĂĄ forskning i neurologisk billeddannelse af ADHD

    David Cohen, Det Internationale Universitet i Florida, og Jonathan Leo, Lake Erie Osteopatiske Medicinske Universitet i Bradenton [skelet og muskler]

    Siden offentliggørelsen af en kritisk anmeldelse af neurologisk billeddannelse af ADHD i en tidligere udgave af dette tidsskrift (Leo og Cohen, 2003), er en række relevante undersøgelser dukket frem, herunder en undersøgelse, der havde en undergruppe af umedicinerede ADHD-børn (Sowell, Thompson, Welcome, Henkenius, Toga og Peterson, 2003). I denne opdatering af vores tidligere anmeldelse kommenterer vi på denne sidste undersøgelses manglende evne til at rapportere om den afgørende sammenligning af umedicinerede og medicinerede ADHD-personer. Spørgsmålet om tidligere udsættelse for medicinering hos ADHD-patienter udgør en alvorlig forvirring i dette forskningsværk, og fortsætter stadig med at blive afvist og med vilje skjult af forskere på dette område.

    I en foregĂĄende udgave af dette tidsskrift gennemgik vi forskningen indenfor neurologisk billeddannelse af forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed (ADHD) (Leo og Cohen, 2003). Vi pĂĄpegede vanskeligheden i at uddrage meningsfulde konklusioner ud fra dette forskningsværk pĂĄ grund af en betydelig forvirrende variabel: ADHD-patienters tidligere eller nuværende brug af medicin. Som vi dokumenterede, har forskere i langt de fleste undersøgelser af neurologisk billeddannelse af ADHD sammenlignet hjerneskanninger fra normale kontrolpersoner med hjerneskanninger fra medicinerede ADHD-personer. Dette gør det vanskeligt at vide, om mellem-gruppe-forskelle rapporteret af forskere mĂĄske er resultatet af en organisk hjernefejl af ukendt oprindelse – som det antydes eller angives i de fleste undersøgelser – eller fra hjerneændringer som følge af tidligere stofmisbrug hos de personer, som er diagnosticeret med ADHD. Kritikere gennem det sidste ĂĄrti pĂĄpegede, at tidligere brug af medicin udgør en vigtig potentiel forvirrende variabel, der begrænser gyldigheden af disse undersøgelser, men de fleste forskere har fortsat med at bruge medicinerede patienter i deres studier, nogle gange uden at anerkende problemet.

    Til trods for afvisning af spørgsmĂĄlet om tidligere brug af medicin i offentliggjorte rapporter, mĂĄ spørgsmĂĄlet have været ganske følsomt i hovedet pĂĄ forskerne alligevel. Faktisk umiddelbart efter offentliggørelsen af en stor undersøgelse (n=291) af Castellanos, Lee, Sharp, Jeffries, Greenstein og Clasen (2002), som inkluderede en undergruppe af ADHD-patienter, som aldrig havde taget medicin, frigav sponsoren af denne undersøgelse, Det Nationale Institut for Mental Sundhed [National Institute of Mental Health (NIMH)], en pressemeddelelse og erklærede: “Hjernesvind indenfor ADHD forĂĄrsages ikke af medicin” (NIMH, 2002). Denne meddelelse hvilede pĂĄ resultaterne af en undergruppe-sammenligning mellem 103 medicinerede og 49 umedicinerede ADHD-personer, der fandt ud af, at ligesom deres medicinerede jævnaldrende, udviste umedicinerede unge ogsĂĄ statistisk set betydelige mindre hjernerumfang end normale kontrolpersoner. Der var i denne undersøgelse ingen omtale af de medicinerede børns specifikke medicinske fortid. I vores tidligere undersøgelse (Leo og Cohen, 2003) diskuterede vi flere problemer med undersøgelsen af Castellanos m.fl. Det følgende er en kort sammenfatning af den diskussion:

    I gennemsnit var de umedicinerede ADHD-personer to ĂĄr yngre end de medicinerede ADHD-personer.

    De umedicinerede ADHD-personer blev angivet til at være lavere og veje mindre end de normale kontrolpersoner, men præcise tal på højde og vægt blev ikke meddelt.

    Der blev ikke oplyst nogen detaljer om tidligere behandlingsfortid for medicinerede ADHD-personer, sĂĄsom varighed, dosis, eller endda hvilket stof eller stoffer, der blev ordineret.

    Siden vores gennemgang kom frem, er flere undersøgelser af neurologisk billeddannelse af ADHD blevet offentliggjort. Desværre viderefører disse undersøgelser, ved ikke at udøve passende kontrol med variablen forudgående medicin, den forvirring og usikkerhed som, fremførte vi, karakteriserer resultater i dette forskningsværk. For eksempel, havde Mostofsky, Cooper, Kates, Denckla og Kaufmann (2002) 12 ADHD-personer med i deres undersøgelse, hvor ti af dem havde en forhistorie med medicin.

    MacMaster, Carrey, Sparkes og Kusumakar (2003) gav deres undersøgelse titlen “Proton-spektroskopi i medicinfri pædiatri [hos børn] af forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed” ["Proton Spectroscopy in Medication-Free Pediatric Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder"], men otte af deres 9 ADHD-personer havde en forhistorie med medicin: Tre stoppede med at tage deres medicin 48 timer før skanningen, og fem stoppede med at tage det Ă©n til 3 uger før skanningen. At tage medicinerede ADHD-personer fra deres medicin, før billeddannelsen og derefter klassificere dem som “medicinfrie” er uforsvarligt. Vi kan ikke understrege nok, at en undersøgelse, der ønsker at nĂĄ frem til konklusioner om neuropatologien [undersøgelse af sygdomme i nervesystemet] i forbindelse med ADHD, bliver nødt til at skaffe en kontrolgruppe bestĂĄende af personer, uden erfaring med medicin, især nĂĄr de veldokumenterede neuropatologiske virkninger af psykotropiske stoffer (Leo og Cohen, 2003) tages i betragtning.”

    Fortsættes…

Skriv et svar