-
Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 11
jun 17Fra http://www.ritalindeath.com. Oversat til dansk 2010-06-12 af Thomas Wagner Nielsen:
“Diskussion:
I vores tidligere anmeldelse (Leo og Cohen, 2003) diskuterede vi vores bekymring over den sjuskede eller fordrejede mÃ¥de, som resultater af billeddannelse ofte blev rapporteret pÃ¥, i [... ?]. Efter offentliggørelsen af Sowell m.fl.’s undersøgelse, udvekslede vi breve med den ledende forfatter, som venligt besvarede vores spørgsmÃ¥l, men ingen interesse udtrykte i at sammenligne data for hjernerumfang for medicinerede og umedicinerede ADHD-børn. En mÃ¥ned før den nuværende artikel blev sendt til offentliggørelse, kommunikerede vi med alle forfattere af Sowell m.fl.’s undersøgelse, og bad dem om at dele dataene, sÃ¥ vi kunne lave den nævnte sammenligning, men modtog intet svar.
Videnskabelig litteratur, fagpressen og medierne. Under flere drøftelser med forskere i billeddannelse, har vi, siden vores anmeldelse kom frem, hørt flere gange, at medierne er synderen, nÃ¥r det kommer til “at læse for meget” i en undersøgelse. Men eksempler pÃ¥ oversimplificering findes der masser af indenfor den faglige og videnskabelige litteratur. For eksempel, i en ny artikel om Castellanos m.fl.’s undersøgelse pÃ¥ hjemmesiden Medscape, uddraget fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Møde i 2004, erklærer forfatteren: “PÃ¥ et anatomisk niveau, er det totale hjernerumfang ca. 3% mindre hos unge med ADHD” (Gutman, 2004). Det er svært at forestille sig et mere passende eksempel pÃ¥ en kompleks undersøgelse præsenteret pÃ¥ en alt for forenklet mÃ¥de.
Gutman diskuterer ingen problemer eller begrænsninger af Castellanos undersøgelse; hun fastholder simpelthen overfor et kæmpe publikum bestÃ¥ende af klinikere, at det er et faktum, at ADHD-børn har mindre hjerner. Hjemmesiden indeholder en test, klinikere kan tage efter at have læst artiklen, hvis de ønsker at optjene kredit til efteruddannelse pÃ¥ lægeomrÃ¥det, og et af spørgsmÃ¥lene lyder: “NÃ¥r man ser pÃ¥ ADHD og hjernerumfang hos børn, har forskere fundet…” – og det “rigtige” svar er givet som: “Det totale hjernerumfang er ca. 3% mindre hos unge med ADHD.” Det er dybt bekymrende for os, at et professionelt samfund kan sprede en sÃ¥dan erklæring baseret pÃ¥ én enkelt undersøgelse med store begrænsninger. At udelukke virkningerne af psykotropisk medicin er blot én af de opgaver, som forskere indenfor neurologisk billeddannelse af ADHD-patienter, stÃ¥r overfor. Selv om dette felt fuldfører denne opgave, er der flere andre vigtige opgaver tilbage. En af disse vil medføre at forsøge at finde mening i fund af unormaliteter i hjernen hos, eller forskelle mellem, nogle personer med diagnosen ADHD.
Og i denne opgave vil nogle fÃ¥ observationer fortjene alvorlige overvejelser, dog bliver de meget sjældent diskuteret i litteraturen om neurologisk billeddannelse af ADHD. En undtagelse er en artikel af Rubia (2002), hvorfra vi finder det nyttigt at citere i en vis grad, trods vores uenighed med forfatterens karakterisering af ADHD som en “forstyrrelse”: Psykiatriske, neurologiske udviklingsforstyrrelser, i modsætning til neurologiske degenerative lidelser, er kendt for at være dynamiske og er meget sandsynligt endnu mere dynamiske end antaget i dag . . . . Kun omkring en tredjedel af børn med ADHD opfylder stadig kriterierne for ADHD i voksenalderen . . . . Et meget dynamisk samspil mellem natur og pleje er sandsynligt og Ã¥rsagssammenhænge mellem dem er mÃ¥ske tovejs snarere end envejs.
Indtil i dag har det været fejlagtigt antaget, at biologiske sammenhænge med unormal adfærd nødvendigvis er Ã¥rsagen til hjerne-”grundlaget” af unormal adfærd. Nye rapporter fra den neurologiske videnskab peger i retning af et langt mere formbart begreb om hjerne-adfærd-forholdet med Ã¥rsagssammenhænge, der virker i begge retninger . . . . Brugsafhængige, funktionelle og strukturelle omlægninger i [hjernens] sensor-barker, for eksempel, er blevet observeret hos dygtige personer, pianister og musikere.
Post-traumatisk stress-syndrom hos krigsveteraner og ofre for børnemishandling er årsag til mindre hippocampi [center i hjernen] og unormal aktivering af amygdala. Amputationsundersøgelser viser, at funktionen er nødvendig, for at der kan udvikles struktur. Disse eksempler viser, at adfærd, erfaring og funktion kan ændre og bestemme hjernens struktur. Dette har grundlæggende betydning, især for psykiatrisk forskning, eftersom psykiatriske lidelser er karakteriseret og defineret som afvigelse fra normal funktion. (Rubia, 2002, s. 49)
Alt i alt er hjerneforskelle (eller “unormaliteter”) muligvis knyttet til tilstanden snarere end syndromets karaktertræk eller den udviste adfærd, og dette fundamentale spørgsmÃ¥l vil kræve enorm kreativitet og enorme anstrengelser at hÃ¥ndtere. Til sammenligning er spørgsmÃ¥let om forudgÃ¥ende medicin yderst ukompliceret: For at udelukke virkninger pÃ¥ hjernerumfang pÃ¥ grund af udsættelse for medicin, bliver man blot nødt til at sammenligne en gruppe af almindelige, medicinerede ADHD-patienter med en kontrolgruppe af almindelige, umedicinerede ADHD-patienter, som passer sammen i alder og vægt. En enkelt undersøgelse af denne type med højst 60 personer kunne næsten afgøre spørgsmÃ¥let. Desværre, givet hvordan feltet indenfor neurologisk billeddannelse af ADHD hidtil har behandlet dette enkle spørgsmÃ¥l, er det tvivlsomt at forvente, at forskere pÃ¥ dette felt vil gøre fremskridt overfor de mere betydelige videnskabelige udfordringer.
Referencer
- Castellanos, F.X., Lee, P.P., Sharp, W., Jeffries, N.O., Greenstein, D.K. og Clasen, L.S. (2002).
- Udviklingsbaner for unormaliteter i hjernerumfang hos børn og unge med forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed. Det Amerikanske Medicinske Sammenslutnings tidsskrift, 288, 1740-1748. [Developmental trajectories of brain volume abnormalities in children and adolescents with attention-deficit hyperactivity disorder. Journal of the American Medical Association]
- Edelson, E. (2003). Bedre billeder af hjernen kunne føre til bedre ADHD-behandling. Nyheder for forældrecenteret, Gutman, A. (2004). Introduktion til ny forskning: At finde vej blandt komplekse behandlingsmuligheder for ADHD (marts 2004). Medscape fra WebMD. [Better brain images could lead to better ADHD treatment. Parent Center News] [Introduction to new research: Navigating complex treatment options for ADHD]
- 464787 Leo, J.L., og Cohen, D. (2003). Ødelagte hjerner eller undersøgelser med fejl i? En kritisk gennemgang af undersøgelser af neurologisk billeddannelse af ADHD. Tidsskriftet for sind og opførsel, 24, 29-56. [Broken brains or flawed studies? A critical review of ADHD neuroimaging studies. The Journal of Mind and Behavior]
- MacMaster, F.P., Carrey, N., Sparkes, S. og Kusumakar, V. (2003). Proton-spektroskopi i medicinfri pædiatri [hos børn] af forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed. Biologisk Psykiatri, 53, 184-187. [Proton spectroscopy in medication- free pediatric attention-deficit/hyperactivity disorder. Biological Psychiatry]
- Mostofsky, S.H., Cooper, K.L., Kates, W.R., Denckla, M.B. og Kaufmann, W.E. (2002). Mindre præfrontale og præmotoriske rumfang hos drenge med forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed. [Smaller prefrontal and premotor volumes in boys with attention-deficit/hyperactivity disorder]
- Biologisk Psykiatri, 52, 785-794. NIMH. (2002). Hjernesvind indenfor ADHD forårsages ikke af medicin. [Biological Psychiatry. Brain shrinkage in ADHD not caused by medications.]
- Rubia, K. (2002). Den dynamiske tilgang til psykiatriske, neurologiske udviklingsforstyrrelser: Brug af fMRI [billeddannelse ved hjælp af funktionel magnetisk resonans] kombineret med neurologisk psykologi til at belyse psykiatriske lidelsers dynamik, eksemplificeret i ADHD og skizofreni. Opførselsmæssig Hjerneforskning, 130, 47-56. [The dynamic approach to neurodevelopmental psychiatric disorders: Use of fMRI combined with neuropsychology to elucidate the dynamics of psychiatric disorders, exemplified in ADHD and schizophrenia. Behavioral Brain Research]
- Sowell, E.R., Thompson, P.M., Welcome, S.E., Henkenius, A.L., Toga, A.W. og Peterson, B.S. (2003). Unormaliteter i hjernebarken hos børn og unge med forstyrrelsen, der resulterer i hyperaktivitet og i underskud af opmærksomhed. The Lancet, 362, 1699-1707. [Cortical abnormalities in children and adolescents with attention-deficit hyperactivity disorder.]
- Anmodning om genoptryk bør sendes til Jonathan Leo, Ph.D., Department of Anatomy, Lake Erie College of Osteopathic Medicine Bradenton, 5000 Lakewood Ranch Blvd, Bradenton, Florida 34211. Jonathan Leo kan nÃ¥s pÃ¥ jonleo@lecom.edu; David Cohen kan kontaktes pÃ¥ David.Cohen@fiu.edu [Afdelingen for anatomi. Lake Erie Osteopatiske Medicinske Universitet i Bradenton (skelet og muskler)] “
Tilføj din kommentarFlere indlæg om samme emne
Skriv et svar
Tilmeld dig nyhedsbrevet via email
Nyeste indlæg
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 11
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 10
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 9
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 8
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 7
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 6
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 5
- Ritalin-behandling: Børn dør af ADHD-medicin – del 4
- Børn dør af ADHD-medicin – del 3
- Børn dør af ADHD-medicin – del 2

