• Den nye redaktør

  sep 28 2010

  Jeg har egentlig aldrig brudt mig om at se fjernsyn pÃ¥ den mÃ¥de, hvor man bare tænder og ser hvad nu, der bliver sendt. Jeg har mere set det som noget, jeg burde gøre for at kunne forholde mig til klassekammerater, venner og kollegaer. For at være lige sÃ¥ meget værd og ikke ligne en komplet idiot. “Jamen følger du da ikke med?” Det der lille ord “da”. For det gør man da. Ellers er “man” “da” laverestÃ¥ende. Ja, men hvad er det helt præcist, du følger med i, om jeg mÃ¥ spørge?

  Der findes noget, der hedder en redaktør, som har ansvaret for, hvad der bliver vist i fjernsynet, eller rettere, på en fjernsynskanal. Og desuden, og lige så vigtigt, hvad der ikke bliver vist. Det er også fint nok, for en TV-station bør opføre sig ansvarligt. Problemet er bare, at vi kun har et meget begrænset antal TV-kanaler, som er vores hovedkilde til information, hvis vi ser fjernsyn. DR og TV2, og derfra bevæger vi os over i noget meget kommercielt, med flere og flere reklamer klistret ind over det hele for at få økonomien til at hænge sammen. Er du villig til at lade denne redaktør sidde og vælge for dig, hvad det er, du skal vide? Og ikke skal vide? Og så bruge det som argument for at gå ud og slå dine medmennesker i hovedet, fordi de ikke spiser det, som redaktøren serverer? Jeg synes, det er lidt barnligt.

  Sammenlign TV-systemet med Internet-systemet. På Internettet er der noget, der ligner et uendeligt antal TV-kanaler, med et uendeligt antal redaktører. Hvert menneske kan have flere kanaler på YouTube eller Facebook, hvor de kan udsende deres information, og du kan pludselig blive din egen redaktør, især hvis du samler informationskanalerne i et RSS-program på din PC. Hvorfor i alverden skulle jeg som voksent menneske sidde og lade en redaktør vælge for mig, hvilken information jeg skal have adgang til? Nej. Løbet er kørt.

  Der hvor kæden hopper helt af er, nÃ¥r DR tror, at de pÃ¥ magisk vis stadig skal have adgang til mine penge, bare fordi de giver mig muligheden for at tænde for fjernsynet og se det, de nu har valgt, jeg skal se. I princippet burde jeg jo kunne gøre akkurat det samme – forvente at jeg skal have folks penge, fordi jeg giver dem muligheden for at gÃ¥ ind pÃ¥ min hjemmeside og læse det lort, jeg skriver. Hvad er chancen for, at det ville komme til at fungere? 0. Det hænger ikke sammen.

  Det fungerer kun, fordi DR altid har været der, og har vokset sig stor og stærk. Og bemærk: Der er jo ikke nogen, der er DR. Eller nogen inde ved DR, som skal have skylden. De ansatte passer blot deres arbejde. DR er DR, det kolossale apparat. Se blot hvordan det gik med Lars’ første Facebook-gruppe, der forsøgte at tumle lidt med DR. DR fik simpelthen lukket en Facebook-gruppe, fordi den angreb DR direkte, hvor det gjorde allermest ondt, nemlig ved fodertruget – licensen.

  At Lars’ kunne fortælle sin Facebook-gruppes medlemmer, hvordan gruppen kunne fÃ¥ elefanten til at vakle, blot ved at han satte sig ned og skrev lidt pÃ¥ sin computer og trykkede send, til 20.000 mennesker pÃ¥ én gang, blev simpelthen for meget for DR og DR forsvarede sig. Effektivt. At jeg sÃ¥ lige om lidt fortæller dig, hvad Lars fortalte mig, betyder ikke sÃ¥ meget for DR, for jeg er blot en flue pÃ¥ elefantens ryg – jeg har ikke 20.000 læsere. Vi var vidne til giganternes kamp. Det skal sÃ¥ ogsÃ¥ nævnes, at Lars’ gruppe kom stærkt igen. Sidst jeg tjekkede havde gruppen vokset sig 50.000 mennesker stor.

  Nu er jeg ikke interesseret i at starte en krig. Jeg er blot interesseret i en smule retfærdighed. (Har vi hørt den før?… ) Du beholder dine penge, og DR sælger sin vare til dem, der ikke kan undvære den og gladeligt betaler for den. Jeg er faktisk lidt forundret over, at der findes en bagdør i dette system – og at den, sÃ¥ vidt jeg kan se, altid har været der. MÃ¥ske findes der en Gud alligevel . Hvis du vil beholde dine penge, gÃ¥r du ind pÃ¥ DR’s hjemmeside og melder dig fra licensen. Hvis licens-manden tropper op og glor ind ad dine vinduer og banker pÃ¥ og siger; jeg kan se, du har udstyr til at se vores lort øh programmer med, sÃ¥ siger du: Ja, det har jeg købt i gÃ¥r. Og han melder dig til licensen. Dagen efter gÃ¥r du ind pÃ¥ DR’s hjemmeside og melder dig fra licensen.

  Og hvis du mener, at dét er uretfærdigt, så kan du lige nøjagtigt gå ind på Paypal og overføre 2.200 kr. til min konto for at sidde og læse mit lort.

  Tilføj din kommentar

Skriv et svar