Thomas Wagner Nielsen . dk

Fra http://www.ritalindeath.com. Oversat til dansk 2010-06-05 af Thomas Wagner Nielsen:

“Mindre end entusiastisk

Jeg er mindre end entusiastisk over dette stof. Efter min mening ville verden være et sundere sted, hvis alle leverancer af dette usle stof blev pakket ind i beton og begravet i murbrokkerne fra det selskabs hovedkvarter, der laver det forbandede skrammel.

Du har mÃ¥ske nu gættet, at jeg ikke ville ordinere Ritalin til nogen som helst – for noget som helst.

Men andre læger er tydeligvis ikke enige med mig. Nogle iagttagere har beskrevet Ritalin som et lægemiddel, der kan låse op for et barns potentiale. Og selv om det skønnede antal af børn på Ritalin varierer i USA alene, er det blevet hævdet, at op til 12% af alle amerikanske drenge i alderen mellem 6 og 14 bliver ordineret Ritalin for at behandle forskellige adfærdsmæssige forstyrrelser. I 1990 var produktionen af stoffet i hele verden mindre end tre tons. Op til 1994 blev produktionen af stoffet næsten tredoblet. Det er nu ikke ukendt for skoler at sørge for, at børn bliver behandlet med Ritalin uden at have fået forældrenes tilladelse.

Det er værd at huske, at selv om læger, forældre og lærere i over tredive år nu entusiastisk har anbefalet brugen af Ritalin (og lignende stoffer) i behandlingen af MBD [minimal hjerneskade], er der stadig en række ubesvarede spørgsmål.

Vi ved stadig ikke, om lægemidlet virker, og vi ved heller ikke, om det medfører nogen varig langsigtet skade. Vi ved ikke, om de anførte potentielle bivirkninger gør mere skade end nogen gavn, lægemidlet muligvis gør. Og mÃ¥ske mest overraskende af alt, trods det faktum, at millioner af børn er blevet diagnosticeret som lidende af ADHD, ADD eller MBD, og behandlet med kraftfulde stoffer, ved vi ikke engang, om nogen af disse tilstande – eller hyperaktivitet – virkelig eksisterer.

Tilbage i 1970 undersøgte Udvalget for regeringindsatser i Repræsentanternes Hus i USA [Committee on Government Operations of the U.S. House of Representatives] brugen af adfærdsmodificerende stoffer pÃ¥ børn. PÃ¥ det tidspunkt blev omkring 200.000 til 300.000 børn om Ã¥ret i USA givet disse stoffer og synspunktet blev derefter fremsat, at hyperaktivitet betragtes som en sygdom, fordi det gør det vanskeligt for skolerne at blive kørt som ‘fængsler med maksimal sikkerhed, for at give lærere og administratorer, som arbejder i dem, komfort og bekvemmelighed…’.

Siden da er det eneste, der har ændret sig, at populariteten af Ritalin er fortsat med at stige og stige og stige ubønhørligt.

Det, at ordinere Ritalin, er efter min mening tilladt børnemishandling på en massiv, global skala.

Men det er klart, at ordineringen af kraftfuldt sindsændrende medicin til små børn er en kæmpe forretning.

I USA er brugen af antidepressiver og stimulanser blandt småbørn i alderen mellem to og fire tredoblet mellem 1991 og 1995. Perioden mellem fødsel og fire år er en tid med store forandringer i den menneskelige krop. Vigtigst af alt er det en tid, hvor hjernen modnes. Gud ved, hvilken virkning disse stoffer har på de små hjerner i udvikling.

Ritalin bliver nu i vid udstrækning ordineret til smÃ¥børn. Det bliver mange andre antidepressiver, stimulanser og andre magtfulde stoffer ogsÃ¥. Husk pÃ¥: Typiske symptomer pÃ¥ denne pÃ¥stÃ¥ede sygdom omfatter ‘rastløshed’ og ‘uopmærksomhed’.

Jeg glæder mig over, at mine protester og klager over disse absurde og modbydelige ordineringsvaner har udløst en række hadefulde klager fra læger.

Efter min mening burde enhver læge, som ordinerer sådanne lægemidler til børn med påstået ADHD blive frataget sine rettigheder, modtage en god omgang prygl med gensplejsede brændenælder og blive tvunget til at emigrere til USA.

Fortsættes…

Fra http://www.ritalindeath.com . Oversat til dansk 2010-06-05 af Thomas Wagner Nielsen:

“I Johannesburg, siges det, at en undersøgelse af 14 børn kun har produceret ét svar hos 2 børn. Ét barn udviste en vis forværring og en anden udviste markant forværring.

Den endelige fornærmelse er helt sikkert, at selskabet, der sælger Ritalin, fortæller lægerne, at ‘Data vedrørende sikkerhed og effekt af langtidsbrug af Ritalin ikke er fuldstændige.’ Af denne grund anbefaler de, at patienter med behov for langtidsbehandling bør overvÃ¥ges omhyggeligt med regelmæssige komplette og differentielle blodtællinger, og blodpladetal.

Jeg opfatter det som en fornærmelse, fordi Ritalin ikke er et nyt lægemiddel.

Jeg har ikke i skrivende stund været i stand til at finde ud af, hvornår det første gang blev indført, men jeg har været i stand til at spore det tilbage til 1961.

Nu er jeg måske ret krævende, men det forekommer mig, at når et lægemiddel har været på markedet i mere end et kvart århundrede, er det ikke helt urimeligt overfor de involverede lægemiddelselskaber at være færdig med at studere dataene, om det virker eller ej, og om det er sikkert.

Kræft hos mus

Da tidlige sikkerhedstests blev udført pÃ¥ mus fandt forskerne ud af, at stoffet forÃ¥rsagede en stigning i hepatocellulære adenomer [leverceller] og, kun hos hanmus, en stigning i hepatoblastomas (beskrevet som ‘en relativ sjælden ondartet type svulst hos gnavere’). Betydningen af disse resultater for mennesker er ukendt’ siger Novartis, selskabet der sælger Ritalin.

Her er igen endnu et bevis på den samlede værdiløshed af dyreforsøg og den hensynsløse og kyniske holdning udvist af medicinalfirmaerne, og de ministerier, der angiveligt eksisterer for at beskytte offentligheden imod usikre stoffer.

Jeg har ofte fremført, at når medicinalfirmaerne udfører prækliniske forsøg med dyr, gør de det velvidende, at hvis testene viser, at et lægemiddel ikke forårsager nogen problemer, når det gives til dyr, kan de bruge resultaterne til at overbevise myndighederne om, at stoffet er sikkert.

PÃ¥ den anden side, nÃ¥r et lægemiddel er Ã¥rsag til et problem, nÃ¥r det gives til dyr, kan der ses bort fra resultaterne med den begrundelse, at ‘betydningen af disse resultater for mennesker er ukendt’.

Spørgsmålet her er et meget enkelt ét: Hvis forsøg på mus, der viste, at Ritalin forårsager kræft, var af værdi, hvorfor er stoffet så stadig tilgængeligt på recept til børn? Og hvis forsøgene trygt kan ignoreres (med den begrundelse, at dyr er så forskellige fra mennesker, at resultaterne er irrelevante), hvorfor fanden blev testene så udført i første omgang?

Uvidenhed og fejlplaceret tillid

Min egen fornemmelse er, at de mennesker, som fortalte dig, at Ritalin er ‘meget sikkert’ enten er ude af stand til at læse eller for dovne til at lave nogen som helst udforskning af sikkerheden af et produkt, som de anbefaler med sÃ¥dan en begejstring.

Mange Ã¥rs erfaring betyder, at jeg ikke er den mindste smule overrasket over at finde sÃ¥dan en stupid dumhed, som bliver udvist af socialrÃ¥dgivere. Jeg er dog mere overrasket over at finde skolelærere, som udviser sÃ¥dan en potent blanding af uvidenhed og fejlplaceret tillid. Nogle iagttagere hævder, at Ritalin kan komme i betragtning til et barn, nÃ¥r test og kliniske undersøgelser har vist, at der foreligger en klar neurologisk lidelse – med unormale hjernebølgemønstre.

Psykiatere, psykologer, sundhedsplejersker, lærere, almene læger og forældre bør, siges det, alle tages i betragtning før behandling overvejes.

Selv selskabet, der sælger Ritalin, siger, at ‘Ritalin-behandling ikke er ikke indikeret til alle børn med dette syndrom, og beslutningen om at bruge lægemidlet skal være baseret pÃ¥ lægens vurdering af barnets fortid og varigheden og sværhedsgraden af symptomerne’.

Men trods dette, da et hold forskere fra De forenede nationale’s rÃ¥ds internationale kontrol af narkotika [United Nationals International Narcotics Control Board] undersøgte dokumentationen fra næsten 400 børnelæger, som havde ordineret Ritalin, fandt de, at halvdelen af børnene, som var blevet diagnosticeret som lidende af MBD [minimal hjerneskade] (eller ADD eller hvad ved jeg) ikke blev givet psykiske eller pædagogiske prøver, før de fik lægemidlet. De forenede nationer konkluderede, at frustrerede forældre, lærere og læger var for hurtige til at smække en ADD-etiket pÃ¥ børn med adfærdsmæssige problemer (eller, mere præcist, pÃ¥ børn hvis adfærd irriterede forældre, lærere og læger).”

Fortsættes…

Fra http://www.ritalindeath.com . Oversat til dansk 2010-06-05 af Thomas Wagner Nielsen:

“Billedet bliver forvirret af, at der kan ske en kortvarig forbedring af adfærd blandt børn, som gives Ritalin. Men er det en reel forbedring? Eller bliver barnet simpelthen bedøvet? Lægemidler af amfetamintypen mindsker forskelligheden af den adfærd, der udvises af børn. Et barn pÃ¥ Ritalin udviser mÃ¥ske mere fokuseret adfærd. Men selv om det kan betyde færre afbrydelser i undervisningen, hjælper det sÃ¥ virkelig barnet? Og burde vi give et barn et kraftfuldt og potentielt farligt stof, fordi det lukker munden pÃ¥ ham?

Noget tyder på, at børn, der virkelig er hyperaktive, kan være blevet forgiftet af tilsætningsstoffer i fødevarer eller af bly indåndet fra luften forurenet af benzindampe. Hvis dette er tilfældet, er det at give et andet potentielt giftigt stof så virkelig løsningen på dette problem?

Potentielt giftigt

Det næste problem er, at jeg tror, at Ritalin med rimelighed kan beskrives som potentielt giftigt. Ritalin er blevet beskrevet som ‘meget sikkert’, men for en god ordens skyld er der her en liste over nogle af de mulige bivirkninger, som kan være forbundet med Ritalin: Nervøsitet, søvnløshed, nedsat appetit, hovedpine, døsighed, svimmelhed, dyskinesi [stivhed i leddene], sløring af synet, muskelkramper, tics, Tourettes syndrom, toksisk psykose (nogle med visuelle og taktile hallucinationer), forbigÃ¥ende nedtrykthed, mavesmerter, kvalme, opkastning, mundtørhed, takykardi [høj puls], palpitationer [ubehag knyttet til opmærksomhed om hjertets aktivitet], arytmier [rytmeforstyrrelser], ændringer i blodtryk og puls, angina pectoris [hjertekrampe], udslæt, kløe, urticaria [nældefeber], feber, ledsmerter, alopecia [hÃ¥rtab], trombocytopeni purpura [for fÃ¥ blodplader], exfoliativa dermatitis [hudsygdom], erythema multiforme [hudsygdom], leukopeni [fÃ¥ hvide blodlegemer], anæmi [blodmangel] og mindre forsinkelse i vækst under længerevarende behandling hos børn.

Læger, som ordinerer Ritalin, og som har tid og lyst til at læse advarslerne, der er udstedt sammen med lægemidlet, vil opdage, at Ritalin ikke bør gives til patienter, som lider af mærket angst, uro eller spænding, da det kan forværre disse symptomer.

Ritalin er kontraindikeret [imod hensigten] hos patienter med tics, tics hos søskende eller ved diagnose af Tourettes syndrom, eller ved en familiefortid med diagnosen. Det er også kontraindikeret hos patienter med svær angina pectoris, hjertearytmier, glaucom [grøn stær], tyreotoksikose [forhøjet stofskifte], eller kendt følsomhed over for methylphenidat, og det bør anvendes med forsigtighed hos patienter med hypertension (blodtryk bør kontrolleres med passende mellemrum). Ritalin bør ikke anvendes til børn under seks år, bør ikke anvendes til behandling af svær depression af enten eksogen eller endogen oprindelse og kan forværre symptomer på adfærdsmæssige forstyrrelser og tankeforstyrrelse, hvis det gives til psykotiske børn.

Selskabet, der sælger det, hævder, at selv om tilgængelige kliniske data viser, at behandling med Ritalin i barndommen ikke øger sandsynligheden for afhængighed, så kan kronisk misbrug af Ritalin føre til markant tolerance og psykisk afhængighed med varierende grad af unormal adfærd.

Der advares om, at Ritalin bør anvendes med forsigtighed hos følelsesmæssigt ustabile patienter, såsom dem, som har en fortid med stofafhængighed eller alkoholisme, fordi sådanne patienter kan øge dosis på eget initiativ.

Ritalin bør også anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi, da der kan ske en stigning i anfaldsfrekvensen.

Og højde og vægt bør overvÃ¥ges nøje hos børn, da længerevarende behandling kan resultere i væksthæmning. (Et barn kan mÃ¥ske miste flere centimeter af mulig højde – men hvis behandlingen bliver stoppet, sker der generelt en voldsom vækst). Det er mÃ¥ske her værd at nævne min opfattelse, at hvis et lægemiddel er stærkt nok til at forsinke vækst, sÃ¥ forekommer det ikke helt urimeligt at antage, at chancerne er store for, at det mÃ¥ske har andre magtfulde effekter pÃ¥ og i kroppen.

Læger bliver også advaret om, at omhyggelig overvågning er nødvendig under afvænning fra stoffet, da depression samt fornyet overaktivitet kan afsløres. Langsigtet opfølgning kan være nødvendigt for nogle patienter.

Der har ogsÃ¥ været rapporter om, at børn har begÃ¥et selvmord efter afvænning fra stoffet. Og en undersøgelse har vist, at børn, der bliver behandlet med stimulanser alene havde flere anholdelsesattester og var mere tilbøjelige til at blive anbragt i institutioner. Det er blevet sagt, at langtidsbrug af Ritalin forÃ¥rsager irritabilitet og hyperaktivitet (disse er, kan du mÃ¥ske huske, problemer, som stoffet ofte ordineres imod). I en undersøgelse offentliggjort i Psykiatrisk Forskning med titlen “Kortikal atrofi [svind] hos unge voksne med en fortid med hyperaktivitet” blev der rapporteret om hjernesvind hos mere end halvdelen af 24 voksne behandlet med psykostimulanser (selvom jeg ikke tror, at nogen med sikkerhed kan sige, om psykostimulanser forÃ¥rsager hjernesvind eller ej, bør den mulige forbindelse fÃ¥ ordinerende læger, lærere og forældre, der er tilhængere af Ritalin, til at stoppe op og tænke et øjeblik).”

Fortsættes…